Den franske general Alex Dumas er ukendt for de fleste, trods hans historie er verdenskendt, fordi hans søn, den verdenskendte 1800-tals forfatter Alexander Dumas, brugte sin fars liv og skæbne som udgangspunkt for klassikeren "Greven af Monte Christo" og "De tre musketerer".

Frankrig blev det første land, der forbød slaveri. Senere genindførte Napoleon det og stoppede ligestillingen mellem racerne.

Bag disse fantastiske historier ligger der, om muligt, en endnu mere fantastisk: at den virkelige greve af Monte Christo var mulat, søn af en sort slave født på den franske koloni Saint Dominque, det senere Haiti, og han endte med at nå højere på den hvide mands sociale rangstige end nogen anden sort mand på den tid og længe efter.

Den første frie koloni

Alexander Dumas farfar, Antoine, var, i modsætning til faderen, en skurk af de store. Han stammede fra en fattig adelsfamilie i Normandiet og boede hos sin bror, der havde en pengegivende sukkerrørsplantage på Saint Dominque. Det var Frankrigs mest indbringende koloni, men i starten af 1800 smed de sorte og mulatterne Napoleons 40.000 mand på porten og blev den første frie koloni!

Efter et opgør med broderen flygtede Antoine ud i junglen sammen med et par sorte elskerinder, hvoraf en havde født ham et par børn. Broderen fandt ham ikke, og i 1775 vendte han hjem til sit fædrene gods og krævede sin arv. Pengene brugte han på at give sin yndlingssøn, Thomas-Alexander de la Pailleterie, en adelsmands opdragelse, blandt andet på Frankrigs berømteste fægterskole. Thomas-Alexander havde han tidligere pantsat for at finansiere sin hjemrejse fra Saint Dominque, samtidig med han solgte sine andre mulat børn som slaver.

Sønnen Thomas-Alexander, som var en høj atletisk og smuk ung mand, agerede playboy og førte sig frem i Paris for faderens arvede penge. Han var populær og mødte her USA’s senere præsident Adams, som beskrev ham som Europas dygtigste til "ridning, skydning, fægtning, dans og musik. Han kan ramme et kronestykke i luften med en pistolkugle".

Thomas-Alexander kaldte sig nu Alex efter sin sorte mor. Historien foregår i oplysningstiden, hvor racismen var minimal. Under revolutionen i 1789 med paroler om frihed, lighed og broderskab og tiden efter blev den republikanske mulat officer i et farvet kompagni i revolutionshæren.

Frankrig blev det første land, der forbød slaveri. Senere genindførte Napoleon det og stoppede ligestillingen mellem racerne.

Indblik i den franske revolution

Alex blev lykkeligt gift, med en hvid kvinde, og fik sønnen Alexander, som han inspirerede til at skrive, hvilket jo berigede verdenslitteraturen.

Officeren avancerede hurtigt til firestjernet general, men endte efter et slag i Egypten i 1799 i et fængsel i Syditalien. Da han efter nogle år vendte tilbage til Paris, var det som en knækket mand. Napoleon vendte ham ryggen. Samtidig var racismen kommet på mode.

Idealisten Alex Dumas dør i 1806, 44 år gammel, hvor sønnen Alexander er fire år. Familien lever nu i fattigdom. Med sine romaner, hvor faderen spiller en dominerende rolle, får Alexander hævn.

Reiss beskriver yderst levende Alex Dumas fascinerende liv. Bogen giver et fantastisk indblik i Frankrig under og efter Den Franske Revolution og en skildring af Napoleons vej til magten.

Bedre historieindføring skrives ikke. Bogen har modtaget den prestigefyldte Pulitzer pris i år for bedste biografi.