De fleste lidt ældre biografgængere husker sikkert efterkrigstidens meget populære Don Camillo film. Kampen mellem den rettroende katolske præst og byens kommunistiske borgmester Pepponi skabte en række sjove situationer, hvor der helhjertet både blev taget gas på både katolicismen og kommunismen.

De beslutter simpelthen at prikke hul i kondomerne, og så skulle der igen være mulighed for, at fødselsraten stiger.

I filmen "Don Fabijans Bekendelser" er det dog kun den katolske kirke, der bliver taget alvorligt gas på. Havde filmen handlet om islamismen og taget gas på Muhammed, havde der sikkert lydt et ramaskrig i hele Mellemøsten.

"Don Fabijans Bekendelser" er da også i sit hjemland Kroatien blevet den største filmsucces nogensinde, og filmen er alene i Kroatien set af mere end 150.000 tilskuere og har allerede vundet adskillige priser.

Instruktøren Vinko Bressan er ellers mest kendt for i sine film at beskæftige sig med Balkanlandenes trængsler, men her har han begivet sig ud i komedien, og det må siges at være yderst vellykket.

Det er en film, hvor man hele vejen klukler, men handlingen er også yderst morsom.

Den unge præst Don Fabijan har fået et embede på en lille ø i Adriaterhavet. Men han skal efterfølge den meget populære præst Don Jakov, der sammen med den øvrige befolkning går op i sport, fester og andet ukirkeligt. 

Men Don Fabijan er bekymret over øens fødselsrate, som er kraftigt dalende. 

Og hvad gør man så, når næsten alle mændene imod den katolske kirkes regler bruger kondomer, hvad enten de boller med konen, kæresten eller elskerinderne. Don Fabijan lægger en snedig plan sammen med kioskejeren Petar og apotekeren Marin. De beslutter simpelthen at prikke hul i kondomerne, og så skulle der igen være mulighed for, at fødselsraten stiger.

Men så støder der nye problemer til, og før han får set sig om, har Don Fabijan langt større problemer end det dalende fødselstal.

Som sagt er det en dejlig hjertevarm og morsom film, som man må unde sig selv at se.