Mark (Casper Cump) er sanger i det fallerede boyband The Heartbreak Hotels og har været kæreste med receptionisten Laura (Mille Lehfeldt) i ti år.
Mark har ikke fået øjnene op for, at det er Laura, der har bukserne på i forholdet, indtil den dag de begge får en talentskanning hos opfinderen Aslan (Nicolas Bro). Det viser sig, at Laura er et lille geni, mens Mark omtrent er ligeså talentfuld som en skildpadde.
Deres forhold kører af skinnerne, da Laura pludselig står badet i rampelys, mens Marks karriere som boybandsanger langsomt kører i grus.
Da Mark opdager, at Aslans maskine ikke blot kan måle men også stjæle talent, beslutter han sig for at tage sagen i egen hånd. I nattens mulm og mørke suger han sin intetanende kæreste blank for talent og stiler efter stjernerne, mens hjemmefronten ligger i ruiner.
Jonathan Spang leger med tanken om, hvorvidt et parforhold kan fungere, hvis der er for stor ulighed mellem parterne, eller hvis præmisserne pludselig bliver vendt på hovedet.
Han deltager på sin egen skæve måde i debatten om, hvorvidt en kvinde nu også kan have succes i sin karriere og have et stabilt forhold ved siden af. Et emne han før har omtalt, blandt andet i sit første oneman-show, Damer, fra 2005.
Filmen er også meget moralsk, da et af hovedtemaerne, hvorvidt man kan tillade sig at træde på andre for selv at komme til tops.
Mark står i dilemmaet om, hvorvidt han skal vælge kæresten og neddrosle karrieren, eller om han skal vælge karriere på bekostning kæresten - og hvorfor man dog ikke kan vælge begge dele.
Talenttyven bygger lig andre komedier på hverdagens små finurligheder og passer derfor fint ind i genren. Humoren kan dog virke lidt overfladisk, da den bruges til at nedgøre andre og fremvise deres mangler.
Macro-montagerne, altså små korte serier af klip i nærbillede, fungerer rigtig godt og giver en fornemmelse af et ensformigt hverdagsliv, der begynder at gå skævt.
Filmen er alt i alt en middelmådig fornøjelse, men fungerer fint som flad underholdning.