Når publikum kender det historiske udfald, har instruktøren sat sig i en ophedet stol, som Erik Poppe med sin nye film "Kongens valg", på norsk: "Kongens nei". Kan han fænge, overraske og være realistisk med sin over to timer lange film?

Man troede på Nazitysklands ord, selv om land efter land blev invaderet...

Det går ganske godt. Filmen udspiller sig over tre pinefulde døgn i Norges historie, da Nazityskland besætter Norge 9.april 1940.

Endnu før solen har tænkt på at stå op over fjeldene, glider tyske krigsskibe ind gennem Oslofjorden. Kongen sover og regeringen ligeså, og imens venter det norske militær på ordrer, men hvor pokker bliver de af? Hvad har kongen og regeringen tænkt sig at gøre?

Flugten

En ældre oberst, Birger Eriksen, skrider til handling og sænker Blücher, førerens stolte krigsskib, med 1000 mand ombord. Dette kunne have været starten på plan A, men der var ingen plan. Heller ikke en plan B. Man troede på Nazitysklands ord, selv om land efter land blev invaderet, også Danmark, endda på samme 9.april.

Kong Haakon flygter nordpå med både kronprins og børnebørn, samt en regering, der fremstilles temmelig krysteragtig i filmen. Undervejs beskydes toget af tyske flyvere. En træffer blandt bomberne, og alle havde været døde.

Vil regering og konge forsvare Norge eller tillade en kupregering med den norske nazifører, Quisling, indsat af Nazityskland? Hvordan vil det norske folk reagere overfor en regering og en konge, som de selv har valgt?

Kongens nej

Den mest intense scene i den norske film "Kongens valg" er utvivlsomt det øjeblik, hvor kong Haakon, presset af den tyske gesandt, siger nej til en Quisling-regering, og krigen mod Norge er en realitet.

Noget usædvanligt var Haakon den syvende blevet valgt til konge af Norge ved en folkeafstemning i 1905, efter at Norge havde stemt sig ud af unionen med Sverige. Her fik Norge sin selvstændighed efter i århundreder at have været under danske og svenske konger.

Poppes film er et drama om den norske nations historie under Anden Verdenskrig, skildret meget enkelt både i roller og iscenesættelse. Skuddene fra det norske militærs rifler, drukner fuldstændigt i maskingeværssalverne fra det overlegne og moderne tyske militær.

Selv om fokus er på beslutningstagernes dilemmaer og meget lidt i en skildring af det norske folk, må man alligevel tage hatten af for denne film.

Folkets nej

Norge er et klassesamfund med konstitutionelt monarki, som i Danmark. Kong Haakon var bror til Christian X, der også sov, men ikke sagde nej, den 9.april 1940. Tilmed havde han et højrekup fra Påsken i 1920 på sin samvittighed.

Hvorfor kommer disse film om besættelsestiden her godt 70 år efter? I dag er både Danmark og Norge medlem af Nato. Generalsekretæren er endda norsk. Mange politikere hævder, at EU er konstruktionen, der kan sikre freden i Europa. Men i Norge sagde folket nej til EF i 1972, og gør det stadig. Den film vil jeg gerne se: ”Folket sa Nei”.