Hævnen er sød men kortvarig i den norske forfatter Siri Hustvedts roman "The Blazing World", der efter lange forhandlinger har fundet vej til Mungo Parks repertoire. Det foregår på Aveny-T på Frederiksberg, fordi de to teaterdirektører Martin Lyngby fra Mungo Park Allerød og Jon Stephensen fra AvenyT har byttet købmand de næste par måneder.

Siri Hustvedt spørger, om der i det kapitalistiske system findes en anden sammenhæng mellem menneske, værk og marked end den økonomiske?

Første forestilling i byttehandelen er et stykke om den ældre kvindelige kunstner Harriet Burden, der er godt og grundigt træt af, at hendes – mandlige – kolleger løber med opmærksomheden. Selv er hun højest interessant som hustru til en af New Yorks mest kendte kunsthandler, selv om hun er både uddannet og anerkendt som billedkunstner.

Da manden stiller træskoene, er tiden inde for hende til at hævne sig på den kunstverden, der har ignoreret hende på grund af hendes køn. Det sker ved at realisere et virkeligt bedrag. Det lykkes hende to gange at overtale to unge kunstnere – mænd selvføgeligt – til at lade hende offentliggøre hendes værker i deres navn. Bedraget lykkes til fuldkommenhed, og de to middelmådigheder hyldes for successen. Nu skal værket krones inden den store afsløring med en perfekt illussion, men noget går det galt...

"Bedrageri, dit navn er kvinde", fristes man til at sige. Selvfølgelig har hun som kunstner krav på den samme respekt som sine mandlige kolleger. Og selvfølgelig er det i orden at snyde offentligheden med en kønspolitisk protest. Det sker jo hele tiden, og er i sig selv en kunst. Men "The Blazing World" handler om meget mere.

Stykket sætter fokus på, hvornår et værk bliver til kunst, hvordan det sker, og ikke mindst hvorfor. Det burde være ganske ligetil. På samme måde som et digt formodes at tilhøre sin skaber, skulle man mene, at et kunstværk tilhører sin billedskaber, men sådan er det ikke i de kredse. Siri Hustvedt spørger, om der i det kapitalistiske system findes en anden sammenhæng mellem menneske, værk og marked end den økonomiske?

Selv om "The Blazing World" er godt op at ringe på de højere kunstfilosofiske nagler, så er der mening i galskaben. Diskriminationen er der, og den er væsentlig, for indtil mændenes monopol brydes, er denne verdens Harriet Burdens frataget deres identitet. Resten er tavshed.