Når svinene stresses smager kødet dårligt, men når svinene i stedet totalt-hyper-super overstresses med køllebank – så smager kødet rigtig godt igen! Sådan går det i Kaspar Colling Nielsens teaterstykke ”Umælende kræ”, der spiller på Teatret Svalegangen i Aarhus med jord, møg og terapihave. Meget sanseligt.

I forvirringen over faderens død, og pengemændenes lokken med skattefrie gevinster, lader Jacob sig overtale af sin søde kone Maria til at prøve drømmen alligevel.

Drømmen om det retfærdige, økologiske, landbrug med masser af tid til hinanden, terapihaven og hobby er en illusion. Det ved kokken Jacob godt. Han selv er vokset op i landbruget og har set den styghed, der borede sig ind i hans far.

Eller er dette bare et billede på den forråelse, der sker med mennesker, når systemet - læs: kapitalismen - bare presser natur, dyr og mennesker helt ud i afgrunden? Til slut kan vi hverken smage eller føle noget længere?

Alle frustrationer og modsætninger i det oldgamle erhverv, landbruget, bliver trukket over scenen af Anders Brink Madsen, Henrik Vestergaard og Frederik Meldal Nørgaard, og læsset af på møddingen af – ja, af hvad? Stress, frustrationer og knuste drømme kan ikke genbruges.

Hvis hans far og familien skulle overleve på svinefarmen, måtte ufine metoder i brug. Men i forvirringen over faderens død, og pengemændenes lokken med skattefrie gevinster, lader Jacob sig overtale af sin søde kone Maria til at prøve drømmen alligevel.

Og det går galt. Fuldstændig galt. Både med svinene, konen, datteren, og med penge-grisene. Kampen for at overleve raser på en gang morsomt og vanvittigt i en bakterieflora, der nok kunne overgå Ebola. Er Jacob ved at slå sin kone ihjel til sidst?

Teatret Svalegangen skriver, at "Umælende kræ" er "…et relevant kritisk indlæg eller mest af alt overgearet intellektualitet og pruttende primitivitet…". Godt spillet er det. Morsomt, sørgeligt og farligt tæt på virkeligheden. At mennesker presses til de går i stykker eller dør af deres arbejde, det ved vi godt. Hvad stiller vi op med fremtiden? Det kunne stykket godt give nogle bud på.