Ping Pong tager imod foran døren til det soveværelse, der er blevet opbygget i kælderen til København Kommunes gamle pumpestation ved banelegemerne langs Ingerslevsgade.

Men kan en sexarbejder elske? Har en thailandsk barluder andre følelser for sine kunder end penge? Har en glædespige overhovedet glæde af den sex, som hun sælger? 

Ping Pong hedder rigtigt Thanta Laovilawaniakul. Men hvem fanden kan udtale det, når hun henvender sig for at spørge, om du giver en drink på den beer-bar, hvor I netop er mødtes. 

Kvinden ser meget thailandsk ud, og hun lyder også meget thailandsk med sit guterale engelsk, der ikke omfatter bogstaverne "r" og "s". Det gør mange engelske ord, så det kan være svært altid at forstå Ping Pong, men hvor sproget holder op, træder den professionelle omsorg til.

Men kan en sexarbejder elske? Har en barluder følelser for andet end penge? Har en glædespige overhovedet glæde af den sex, som hun sælger? Disse og andre aspekter ved tilværelsen som professionel prostitueret i det thailandske turistparadis Chiang Mai sætter Fix & Foxy alias teaterinstruktør Tue Biering og dramaturg Jeppe Kristensen fokus på. Det sker i deres seneste forestilling "Love Theater – I do everything to make You happy". De overraskede senest i vinters på Teater Republique med "Ungdom".

Rummet viser sig at indeholde et brusebad i hjørnet, en stor dobbeltseng med natbord, en brun lædersofa og et tv, der viser pornofilm til de kunder, der er til den slags. "Jeg er professionel" gentager Ping Pong gang på gang under forestilling, henvendt til publikum.

De sidder på umage stole langs væggen og bliver kaldt hen til Ping Pong en for en for at gennemspille en af hendes oplevelser som erektions- og udløsningssælger. Undervejs instruerer hun publikum i situationen. Den er ikke fri fantasi, men er et resultat af det interviewarbejde, som Fix & Foxy og deres hold har gjort i Thailand.

Ping Pong selv er købt fra af lagengymnastik i seks uger. I stedet skal hun indvi os i sine 20 år med thailandske og vestlige mænd som kunder. Min rolle er en ældre, overvægtig og impotent amerikaner – en fattig men rar bamse, der giver hende små gaver, så Ping Pong er grædefærdig, da adskillelsens time kommer og jeg må love at komme igen til næste år.

"Love Theater" er ikke en feel-good historie, en instrueret version af illussionen om den lykkelige luder. Det er en troværdig og sanselig leg i 10 billeder, der viser os noget af en verden belagt med fordomme. Samtidig fortæller den om vor egen identitet, og om hvorfor så mange mennesker rejser så langt for at få en intim relation.

Det er en ekstremt intim forestilling, gennemført med humor og åbent hjerte om et globalt fænomen, formidlet gennem berøringer, lugte, lyde og et tæt møde med et andet menneske. Dermed opfylder stykket dramatikkens første bud: "Du skal være grænseoverskridende".