Det stærke ved filmen "Selma" er, at den holder fast i, at det ikke en en kamp om hudfarve. Det er ikke de sorte mod de hvide eller en tredje farve. Det er undertrykkere mod undertrykte.

Det er ikke de sorte mod de hvide eller en tredje farve. Det er undertrykkere mod undertrykte.

I år er det 50 år siden at Martin Luther King, borgerrettighedsforkæmperen og præsten, gik i spidsen for marchen fra Selma til Montgomery i sydstaten Alabama, USA. Og for første gang er der lavet en film om Martin Luther King og denne bevægelse. Den modige instruktør hedder Ava DuVernay.

Marchen var ikke for at kræve stemmeret til afro-amerikanerne, for den havde de allerede ifølge loven, men for at kræve retten til at bruge den! Marchen samlede flere organisationer, som ikke var ubetinget enige om måden at kæmpe på, men de nåede dog op på at være 25.000 mennesker. Med forskellig klassebaggrund, hudfarve og religion.

Og de bliver mødt af en voldelig sydstatssherif, hvis betjente banker demonstranterne sønder og sammen. For åben skærm. Sendt til 70.000 seere i 1965 i sort/hvid billede. Det får gennemslagskraft i den amerikanske befolkning.

Prostesterne bærer frugt og Voting Rights Act (Loven om stemmeret) bliver vedtaget i 1965. Samtidig er USA i krig i Vietnam og kan måske ikke tåle uro både ude og hjemme. 

Filmen kommer her i 2015, på et tidspunkt hvor byer som Ferguson i USA har oplevet at flere sorte er blevet skudt af hvide betjente på åben gade. Der er mange demonstrationer og protester. Hvor langt er man kommet siden 1965? Hvad er budskabet til amerikanerne idag?

I slutningen af filmen siger Martin Luther King, at der bliver sagt til de hvide fattige, at selv om både de og deres børn sulter, så er de alligevel mere værd end den sorte mand, alene fordi de hvide. Underforstået: at på den løgn styrer den hvide herskerklasse.

Måske skal man lige erindre sig, at "Selma" foregår næsten samtidig med Mandelas opfordring til pasafbrændinger og væbnet modstand i Sydafrika. 

Ava DuVernays film giver Martin Luther King en ny og vigtig opmærksomhed.