"Ar" er en roman af islandske Auður Ava Ólafsdóttir, der nænsomt og kærligt skildrer sin hovedperson, Jonas. Han er kørt fast, planlægger at tage sit eget liv og rejser langt væk til et støvet og krigshærget sted, formentlig på Balkan. Dér har de stridende parter i borgerkrigen for nylig etableret en våbehvile på vej mod fred.

Jonas reflekterer over ar, som dækker helede sår, men ofte har spor efter sammenvoksningen.

Handlingen strækker sig over cirka en måned i nutiden, og med tilbageblik på Jonas' tidligere liv som ung, som familiefar og som fraskilt ægtemand. Nu, på vej mod de 50 år, i dyb krise, men med megen omtanke og samvittighed.

Forfatteren bruger sin hovedperson som jeg-fortæller, og balancerer på knivsæggen mellem at gøre ham komisk eller spændende og tankevækkende for læseren. Jeg synes det sidste, og finder parallellerne mellem den sårede mand og det støvede samfund med mærkerne efter krigen, spændende. Både mennesker og bygninger er dybt skadede. Jonas reflekterer over ar, som dækker helede sår, men ofte har spor efter sammenvoksningen.

I den stille og lammede by på Balkan har man brug for Jonas og hans evner som handyman. Han fixer "Hotel silence", hvor han bor, og bliver værdsat af ejerne, etablerer kontakter og venskaber med de tilbageværende i området. God sex med en smuk kvinde hjælper jo også på  mistrøstigheden, og Jonas  kommer i tanke om, at han vist engang havde dametække.

Jeg læser slutningen som optimistisk, med håb om fornyet liv for både byen med dens traumatiserede indbyggere og for Jonas selv. Mens hans alter ego, genboen i Reykjavik, Svannur, ikke klarer skærene.

Kunsthistoriker og forfatter

Forfatteren Auður Ava Ólafsdóttir er 60 år, uddannet kunsthistoriker og ansat på universitetet i Reykjavik. Hun har skrevet flere romaner, hvoraf "Stiklingen" og "Svaner bliver ikke skilt" tidligere er blevet oversat til dansk. De har indbragt både islandske og internationale  priser, og "Ar" fik her i efteråret Nordisk Råds Litteraturpris, velfortjent for sin lavmælte og intense skildring af dybe kriser og krigens eftervirkninger spundet sammen på fineste vis.

Set i det lys, forekommer regeringens indkøb af nye dødsensfarlige kampfly og stigende udgifter til det danske militær endnu mere absurd.

God læsning for både mænd og kvinder.