Her er en dansk film af Susanne Bier, som Susanne Bier er kendt for sine gribende dramaer. I hendes sidste nye film "En chnace til", må hovedpersonen, Andreas, sande, at man ikke kan spille Gud og snyde skæbnen. Straffen for amoralske handlinger falder tungt, om end intentionerne var nok så gode.

Han skriger og tæver Sanne, for nu risikerer han at komme tilbage i fængslet for misrøgt og mord.

Susanne Biers nye film handler kort fortalt om, at Andreas er lykkeligt gift med svenske Anna, der er noget bekymret for deres kolikplagede lille søn, Alexander. En dag kaldes Andreas og hans politimakker Simon ud til et junkiepar og finder en baby indsmurt i lort i et skab.

Da Anna en nat finder lille Alexander død i vuggen, skriger hun: "De ta’r ham, hvis du ringer. - Hvis du ringer, ta’r jeg livet af mig!" Alle forældres mareridt er at miste sit lille barn. I stedet for at ringe efter ambulancen, bryder Andreas ind hos junkierne, Sanne og Tristan, og bytter barnet.

Andreas er desperat og ser sin handling som en moralsk acceptabel, fordi han er overbevist om at kunne give den lille dreng et bedre liv. Drengens far, Tristan, flipper totalt ud, da han om morgenen ser det lille lig. Han skriger og tæver Sanne, for nu risikerer han at komme tilbage i fængslet for misrøgt og mord.

Kvinder er imidlertid ikke sådan at narre. Sanne græder og er overbevist om, at det ikke er hendes barn, der er dødt. Men Tristan hører ikke efter; han har en plan. Anna vil ikke have et erstatningsbarn, kun sin lille døde søn. Men nu er liget væk.

"En chance til" er gribende og stærk. Man forstår Andreas moralske dilemma og lider med ham. Han spilles fremragende af Nikolaj Coster-Waldau, og det samme gælder for Nikolaj Lie Kaas og Lykke May som junkieparret.

Efter en vanskelig tid i USA med optagelsen af "Serena" er Susanne Bier vendt hjem til Danmark, hvor instruktøren har det sidste ord i skabelsesprosessen. "En chance til"  er fremragende, vedkommende og uforglemmelig.