Harmen lyser ud af korlederens ansigt:

- Det er ikke sundt at bruge 135.000 kroner på Thomas Helmig, udbryder han forarget.

Magtkampen raser mellem lederen af isolationsfangernes sangkor og dets nye medlem, Markus Føns, den varetægtsfængslede finansfyrste med de store armbevægelser. Han har svindlet for en halv milliard af andres penge. De 135.000 har sangeren fået for at synge til hans bryllup.

Uheldigvis har Markus Føns også taget røven på sine nu forhenværende rockervenner, og den slags går ikke ubemærket hen i de kredse. Markus får tæsk og vælger frivilligt isolationen, blot for at blive stillet overfor et benhårdt krav om at underkaste sig cellenormerne, at gøre "som vi plejer".

I denne absurde mikroverden er ligevægt og balance altafgørende, og der er regler for alt. Korlederen bestemmer ikke blot, hvad du skal synge, men hvor hurtigt og om din stemme er lys eller mørk, høj eller lav.

- Det kan godt være, at han kan sælge en million plader, men han kan ikke købe sig en plads i Højskolesangbogen, er korlederens ypperste trumf, da finanssvindleren, godt træt af korlederens tyranni hellere vil synge Helmig end Grundtvig. Men han har en svaghed, korlederen, en brist, der for en tid fælder ham og spiller magten i hænderne på Markus.

Teksten til "De Frivillige" er blevet til efter omfattende research blandt de indsatte i Vestre Fængsels isolationsafsnit. Den handler om mennesker på godt og ondt - den pædofile, narkosmugleren, røveren, svindleren - deres drømme, følelser og fobier.

Nådesløst udfolder dramatiker Lars Husum ("Mit venskab med Jesus Kristus", 2008) cellesamfundets hieraki. Det er klassekamp på alle leder og kanter: Rig mod fattig, stærk mod svag, trofast mod troløs. Og vinderen er ...!

Den Cannes-vindende filminstruktør Frederikke Aspöck debuterer med et imponerende godt greb om de fire charmerende drengerøve i den århusianske teatergruppe Von Baden, senest anmeldt i Arbejderen med Afghanistan-dramaet "Let opklaring" på Grob (13. januar 2011). Scenograf Johanne Eggerts styrer med fast hånd gennem de mange, nærmest film-agtige sceneklip på Krudttøndens lillebitte kukkasse og skaber en troværdig ramme om det klaustrofobiske fængselsliv.

"De Frivillige" er politisk teater på den fede måde, en komisk, nærmest kemisk kortlægning af alles kamp mod alle. Det er faktisk ikke spor sjovt.