Operahistoriens største skurk er baron Scarpia, Roms brutale politimester, fra den franske forfatter Victorien Sardous melodrama "La Tosca" (1887). Det var oprindelig skrevet til den franske skuespiller Sarah Bernhard, som i dag bedst er kendt som en kage.
Puccini kunne godt lide at politisere i sine operaer. "La Bohême" (1896) handler om tidens klassesamfund, "Tosca" om oprør og modstands-kamp i 1800.
Som opera fik "Tosca" premiere i 1900. Den er komponeret af den italieneren Giacomo Puccini (1858-1924) og er aktuel på Den Kongelige Opera. Puccini kunne godt lide at politisere i sine operaer.
"La Bohême" (1896) handler om tidens klassesamfund, "Tosca" om oprør og modstandskamp i 1800. Her kæmpede Napoleon for at oprette republikker i Italiens mange småstater mod det østrig-ungarske monarki, der støttede Pavestaten.
Handlingen i "Tosca" er enkel. Den underskønne sangerinde Floria Tosca elsker kunstneren Mario Cavaradossi til randen af jalousi. Han støtter kampen for en republik og kommer for alvor i søgelyset, da han skjuler den flygtede politiske fange Cesare Angelotti. Den væmmelige politichef baron Scarpia er vild efter Tosca, ikke fordi han elsker hende, men fordi det vil styrke hans ego at nedlægge hende.
Da Scarpia fanger og torturer Toscas elskede, snyder de hinanden. Scarpia lader som om, at Tosca kan flygte med sin elskede efter en fingeret henrettelse. Hun lader ham forstå, at han kan komme i bukserne på hende, men slagter ham i stedet koldblodigt med en bordkniv. Angelotti begår selvmord, Cavaradossi bliver skudt med rigtige kugler og Tosca hopper ud fra fængslets mur, da mordet på Scarpia bliver opdaget.
Tragedien ledsages af nogle af operahistoriens mest smægtende arier. Puccinis musik er kakao for trommehinderne, et brusende følelsesvæld, der har inspireret tidens største sangstemmer. Peter Langdal har instrueret, og Karin Betz folder dramaet stramt ud i scenografi og kostumer.
Tilbage til den historiske Scarpia, som slog sine folder på Sicilien. Hans begravelse blev afbrudt af vrede efterladte til ofre for hans brutalitet, og hans familie nægtede at bære sørgeklæder. Nogle af nutidens kyniske politikere burde få samme skæbne.



















