Pludselig står han dér i det luksuriøse hotelrum. Han kalder sig Piccolo - den lille - og forklarer, at han skal reparere lyset. Men han er kommet ind uden at banke på, og klokken er henved to om natten. Den gamle kvinde i rummet bliver først bange, så nysgerrig.

Dramatikeren Jakob Weis, som også er aktuel på Folketeatret med Bang og Betty, kan det der med dobbelttydede pointer. Husdramatikeren og nu nyudnævnt chefdramaturg på teaterleder Pelle Koppels dynamiske Teater V i Valby opstiller i Diva min enhver succesfuld karrierekvindes evige dilemma: Valget mellem berømmelse og moderskab.

Divaen i hotelværelset traf et skæbnesvangert valg for 30 år siden. Hun foretrak at svøbe sig i berømmelse og glamour fremfor at skifte bleer og opdrage den lille søn, hun fik den gang. Lønnen for sin beslutning har hun fået i rigt mål. Aften efter aften er hun blevet tiljublet på alverdens scener, og hun står nu på højde af sin karriere.

Her i Madrid - eller er det Paris eller måske dem begge to - bliver hun indhentet af sin fortid, af den søn, som hun dengang fravalgte. Først underdanigt, senere mærkeligt barsk, river den unge mand, hendes søn Piccolo, hendes maske af.

Stillet over for de sin lange livsløgn tvinges hun til at træffe endnu et valg. Men først har sønnen skridt for skridt ført den selvoptagede diva tilbage til de instinkter, som hun dengang fornægtede og undertrykte til fordel for sin berømmelse.

I et klassisk samspil mellem diva (Karen-Lise Mynster) og den forstødte, frustrerede søn (Jens Frederik Sætter-Lassen) skræller Jakob Weis livets løg ind til sin kerne. I det golde hotelværelse, der er frataget enhver hjemlig hygge, tvinges hun til at opgive sine illusioner.

Diva min er fremragende, ny dansk dramatik, der skifter utvunget mellem glødende følelser og bundfrossen egoisme i ungdommens evige opgør med forældregenerationen, fordi der bag enhver succes ligger et katastrofalt fravalg.