Maria er højgravid, måske med sin morderiske mand Carlo, der rusker tremmer, måske med postbuddet. Mohammed er en flink fyr, der ikke kan gøre for, at hans forældre har bestemt, at han skal giftes med sin kusine, "Den Skønne Soraya". Da Carlo flygter fra fængslet, flygter Maria fra ham og lige i armene på Mohammed, der er på flugt fra sit tvangsægteskab.

Alle flygter kort sagt fra alle i Dansk Rakkerpaks seneste forestilling "Maria & Mohammed – en kærlighedshistorie i stumfilmstempo". De flygter fra urimelige forældre, der vil herse med deres børn, fra voldelige bander der hader bare for at hade, fra enfoldige politibetjente og racistiske caféejere.

Kort sagt, det er business as usual i satellitbyen, blot med den forskel, at Maria & Mohammed får hinanden til slut. Det hele akkompagneret af en klaverbokser. Snip, snap, snude - så er den historie ude.

Dansk Rakkerpak er en usædvanlig størrelse i dansk teaterliv. Den lille teatertrup, der hidtil har holdt spredt sit folkelige budskab som gadeteater, fortæller almengyldige historier fra det virkelige, uvirkelige liv i en spillestil. Det sker i en moderne udgave af den klassiske italienske comedia dell'arte-stil., ligesom den, man kan se hvert år som ballet på Tivolis Pantomime Teater.

Truppen blev dannet i 1994 og den har brugt 20 år til at udvikle et teater uden ord, men med flittig brug af resten af værktøjskassen. Det handler om timing, timing og atter timing for at opnå akrobatisk sikkerhed og præcision med et minimum af rekvisitter, scenografi og plads. Resultatet er elegant slapstick.

Når det lykkes, bliver det til universel morskab, på tværs af alder, intellekt, sprog og nationalitet. Det lykkes i "Maria & Mohammed", der uden at rødme blander kærlighed, racisme, religion og kultur til en historie om at elske sin næste og leve lykkeligt til sine dages ende i et multikulturelt Danmark. Det bliver ikke meget smukkere.