1974 er et sært år. USA's præsident Richard Nixon må forlade sit embede på grund af Watergate. OPEC-landene afslutter deres olieembargo af USA, Japan og Europa.  Verdens første kvindefestival, der finder sted i Fælledparken i København og Yassir Arafat taler som den første statsløse til FN's generalforsamling i New York.

Zaire var et stolt øjeblik for sorte mænd. Vi kørte hele showet og blev behandlet som ligemænd.
Don King, boksepromoter

Det er også året for "The Rumble in the Jungle" - kaldt for verdenshistoriens største sportsbegivenhed. Scenen er Mungo Park i Allerød, men stedet er Kinshasa, hovedstad i Zaire, i dag D.R. Congo. Landets præsident Mobuto Sésé Seko betaler gildet - fem millioner dollars til hver - for en kamp om verdensmesterskabet i sværvægtsboksning i en afrikansk jungle.

Smak! Den hvide mands sorte Onkel Tom, boksemonstret George Foreman, lander endnu et knusende slag på Muhammed Ali. Det er ham, de alle vil se tabe, den forhadte nymuslim, militærnægteren, men også den sorte amerikaners helt. I dramatiker og instruktør Martin Lyngbos regi er den berømte sportskamp blevet til et på én gang fascinerende og ulækkert møde mellem sport og politik, sorte og hvide, imperialisme og selvstændighed.

De to medvirkende, Marie Bach Hansen og Maria Rich, fylder det rå teaterrum ud med blod, sved og tårer, så det nærmest sprøjter på publikum. Der mangler kun blod og indvolde. "Rumble in the Jungle" er ikke glatpoleret teater. Det er ubarmhjertigt sanddru i forhold til sit emne som det ses gennem øjnene på nogle af de mange kulturpersonligheder, der flokkedes om det bizarre jungleshow Her er den berømte britiske tv-reporter David Frost, den amerikanske forfatter Norman Mailer og sportsjournalisten Howard Cosell, de sorte musiklegender B.B. King og James Brown...

De kan noget særligt på Mungo Park i Allerød. "Rumble in the Jungle" blotter dramaets inderste nerve, skærer igennem paraderne og lander sandheden i en politisk ukorrekt solar plexus. Det er stort teater.