Vi møder den danske sergent, Carl Leopold Rasmussen, som har til opgave at lede en gruppe unge tyske krigsfanger og deres opgave med at rydde minerne langs Vestkysten. 

Det sker hele tiden i lande som Colombia,  Afghanistan og Cambodia, og en mine skelner ikke mellem sine ofre. 

"Under Sandet" starter lige som anden verdenskrig er slut. De sidste tyske soldater forlader landet, og resten skal rydde op efter deres landsmænd. Efter en kort oplæring sættes de til at arbejde, sultne og mørbankede.

Konstant dilemma 

Filmen stiller os i et konstant dilemma, og lader os hele tiden være fanget mellem de to parter. Den stiller på fornemmeste vis spørgsmålet, som ingen tør stille eller besvare: Kan man som land tillade sig, at kræve hvad som helst af et andet land, man er blevet bekriget af eller har været besat af i årevis?

Kan en hel nation være ond, og skal den behandles dårligt og respektløst, blot fordi størstedelen af landets indbyggere var ”onde” eller i dette tilfælde nazister? Hvor langt kan man tillade sig at gå som sejrherre for at få udbedret skaderne efter en krig?

Sagde man "fuck" i 45?

I en af filmens første scener hører vi sergent Carl råbe ”fuck væk”. Sagde man sådan i 1945? Det er også tydeligt at veje og bunkere ikke just er filmet i 1945. Men vi glemmer det hurtigt, og lever os ind i de unge drenges virkelighed, og filmen kommer helt ind under huden på os.

Filmen er instruereret af Martin Zandvliet, der gav os dramaet "Dirch", og det gør han på fornemmeste vis. Det er den klassiske opskrift på et stærkt drama, hvor man næsten hele filmen igennem sidder på kanten af sædet. 

Filmen er spækket med smukke billeder fra fotografen Camilla Hjelms side, samt et stærkt skuespil og et solidt men enkelt manuskript af Martin Zandvliet.

Miner slår stadig folk ihjel

Historien om de unge tyske mineryddere er vigtig at få fortalt. Den har været gemt væk og er et stort tabu, men den er vigtig, fordi i dag, over 70 år senere, slår miner stadig folk ihjel. Det sker hele tiden i lande som Colombia, Afghanistan og Cambodia, og miner skelner ikke mellem deres ofre. Siden 1999 har 162 af verdens lande forpligtet sig til ikke at bruge våbnene, men verdens største militære magter som USA og Kina vil ikke opgive miner. 

Roland Møller overrasker

Roland Møller, som vi ellers er vant til at se i de hårde roller, som fangen i filmen "R", sømand i "Kapringen", eller pusher i "Nordvest", viser her sine alsidige evner som skuespiller.

Efterhånden som historien skrider frem, bløder han op og finder ud af, at soldaterne fra Tyskland blot er børn og helt almindelige mennesker. De taler blot et andet sprog end dansk. De er drenge som alle andre drenge med håb, drømme og forventninger til livet. Almindelige drenge der aldrig nåede skolen, før Hitler tog magten.

Roland Møller viser sig i "Under Sandet" som en karismatisk skuespiller, der rummer mere under overfladen end først antaget. Dette kommer til udtryk i en af filmens stærke scener, hvor han fortæller løjtnant Ebbe (Mikkel Boe Følsgaard), at han behøver erfarne mænd og ikke børn, som stadig græder efter deres mor. Løjtnant Ebbe svarer, at "Hvis man er gammel nok til at gå i krig, er man også gammel nok til at rydde op efter sig selv". Sergent Rasmussen indvender, at de blot er børn, og løjtnant Ebbe afslutter med at "De er tyskere!"

Et jerngreb af spænding

Filmen holder os i et solidt jerngreb af tilpas spænding, selvom vi godt kan se hvilken vej det går. Alligevel får vi solid underholdning serveret.

Filmen ved hvad den vil, og holder det simpelt fortalt men alligevel utroligt flot og dragende. Vi er fastlåst med minerne i 100 minutter, og vi ved aldrig, hvornår de springer. Måske tager vi endda fornemmelsen med os hjem?

Derfor får "Under Sandet" fem store velfortjente stjerner - over sandet.