17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kan man udtrykke kærlighed på film?

Filmanmeldelse

Kan man udtrykke kærlighed på film?

Something Must Break er et forsøg på at udtrykke ægte kærlighed - gennem en transvestit.

1 af 1

Den svenske filminstruktør og transvestit Ester Martin Bergsmarks nye 81 minutter lange film "Something Must Break" har dansk premiere 18. september - og reaktionerne er uforudsigelige.

Sjælevenner, velfungerende forhold, anoretiske piger og muskuløse mænd - alt det kan du ikke finde i "Something Must Break". 

Sjælevenner, velfungerende forhold, anoretiske piger og muskuløse mænd - alt det kan du ikke finde i "Something Must Break". Og det med god grund. Ester Martin Bergmark's film er nemlig ikke nogen amerikansk Hollywood romance.

I forsøget på at vise ægte kærlighed i al dets skønhed, river han seeren ned i de grimmeste og mest bestialske situationer man kan forestille sig. Her viser han, hvordan kærligheden langsomt afslører sit sande ansigt. 

Sebastian (Saga Becker) er androgyn, en kvinde spærret inde i en mands krop. Han fører et stille liv som lagerarbejder i Stockholms forstæder. Når han ikke hænger ud med veninden Lea (Shima Niavarani), dagdrømmer han om at leve fuldt ud som kvinden Ellie. En aften møder han ballademageren Andreas (Iggy Malmborg) i byen, og en vild og intens kærlighedsaffære tager fart.

De finder sammen om ikke at ville være som alle andre, men Andreas har svært ved forstå og acceptere sin kærlighed til Sebastian. Samtidig føler Sebastian den selvsikre kvinde Ellie vokse sig stærkere og stærkere indeni. 

Hele plottet er viklet ind i abstrakte sexscener, upassende musik og ekstremt stressende lyde. Selv om det virker meget tilfældigt, er det væsentligt for filmen for at illustrere den forvirring, som Sebastian går igennem. Det kan være svært for seerne at forholde sig til, hvis man ikke har erfaring med Sebastians situation. Men kommer man gennem dét, kan man finde problemer der er fælles for alle, som ensomhed og søgen efter identitet.

Derfor, og på grund af den gode måde kærligheden kommer til udtryk, fortjener denne film fire solide stjerner - og ja, kærlighed kan udtrykkes på film.

 

22. sep. 2014 - 15:55   22. sep. 2014 - 16:00

Film

Sergio Maletti
Praktikant
4

Something Must Break. Instruktør: Ester Martin Bergsmark. Har haft premiere.