Der var engang en ækel Kapitalist, som kun levede for at puge penge sammen. Han flåede sine skyldnere, udpinte og underbetalte sine arbejdere, hånede sin familie og trampede på enhver, der var fattigere end ham selv. Mest af alt hadede han julen, hvor alle folk er glade, giver hinanden gaver og æder sig mætte i dyr kalkun.

Der er varme glimt i øjet og varme om hjertet, når Eventyrteatret opfører Et juleeventyr i Tivolis Glassal af den britiske forfatter Charles H. Dickens (1812-1870). Han var jævnaldrende med Karl Marx og påvirket af hans tanker. I sine sociale skildringer fra Victoria-tidens England trak han fantasifuldt på sine egne oplevelser fra barndommen, da han sad i gældsfængsel med sin familie.

I Et juleeventyr vrisser pengepugeren Ebeneezer Scrooge "humbug" til alt, der er smukt og godt. Men en skønne julenat har Julens gestalter fået nok af den ækle pengepuger.

De sender Ebernisses afdøde partner, Marley, for at fortælle ham, at han skal konfronteres med fortidens, nutidens og fremtidens ånder. Marley selv er dømt til at vandre for evigt mellem himmel og jord med en tung lænke, der vidner om alle ugerninger, han lavede da han levede. 

Gennem over 20 år har Susanne Vognstrup udviklet Eventyrteatret fra en umulig drøm til en fuldstændig unik institution i dansk teater- og musicalliv. Tusindvis af unge synge-, danse- og spillespirer er efter en tur på teatrets Dramaskole blevet sluppet løs på de skrå brædder i de to årlige opsætninger, som ensemblet stabler på benene - vel at mærke uden at modtage så meget som en bøjet femøre i tilskud fra det offentlige.

Et juleeventyr imponerer med sin overdådige scenografi og ikke mindst de unge medvirkendes disciplin og entusiasme, der gør det til en gedigen og hjertevarm musical oplevelse for hele familien. 

Julestemningen breder sig i Glassalen, mens den gamle gnier får sit spildte liv i kapitalens vold holdt op som et spejl. Hans hårde hjerte smelter og begynder gavmildt at dele ud af sin formue.

Det sidste er vi godt nok nogen, der ikke rigtig tror på. Men det er jo en helt anden historie.