I de blindes rige er den enøjede ikke konge men nar. Det må Blanche DuBois (Charlotte Munck) sande, da hun i et sidste desperat forsøg på at komme videre i sit liv flytter ind hos sin lillesøster Stella (Signe Egholm Olsen) et sted på bunden af storbyen.

I de blindes rige er den enøjede ikke konge men nar. 

Det er et råt sted, lysfattigt som et hul i jorden, et glædesløst opholdssted for menneskets – læs mandens – laveste instinkter. Her råder jungleloven, og kvinder er anbragt nederst i fødekæden på ryggen med benene spredte.

I dette King Kong-land hersker Stanley (Peter Plaugborg), et brød af en mand, en hjemvendt kriger, hvis eneste våben er reptilhjernens militærtaktiske logik. Han fornemmer instinktivt faren, da den smukke, kølige og veluddannede Blanche dukker op. Der er ingen vej uden om. Det må ende med krig – og det gør det.

– Du er en dårlig soldat, siger han ligefremt til Blanche, da han afviser at dele territoriet med alfahunnen Blanche. Hun er på overfladen lettere neurotisk og fuld af løgn om sin seksuelle appetit, hendes medfødte evne til at nedlægge bløde mænd på stribe i jagten på et bedre liv, men magien er væk. I stedet for at kneppe sig til tops, lader hun sig knalde til bunds.

Det lykkes til fulde den islandske instruktør Egill Pálsson at forløse Tennessee Williams' (1911-1983) rystende psykologiske, sociale og seksuelle drama fra 1947. Som film fik den i 1951 kultstatus på grund af sammenstødet mellem Vivian Leighs alphahun og Marlon Brandos følsomme mand, som fik biografpublikum til at heppe begejstret under den afsluttende voldtægt.

Der er ikke noget kvindeagtigt og følsomt over Det Kongelige Teaters Stanley. Han er personificeringen af kongen over det populistiske tabersamfund, præget af kynisme og fremmedfrygt, omgivet af røvslikkere i et fællesskab kittet sammen af angst.

Den svenske scenograf Martin Eriksson udnytter Store Scenes drejescene optimalt i samarbejde med lyssætteren Mikael Sylvest. Tilsammen gør det "Omstigning til Paradis" til et sjældent blik ind i helvedes forgård sekundet før alfahannen svinger sig tilbage op i træerne, fulgt af underdanige hunner med børnene på ryggen.

Måske sidder de allerede i toppene.