Da Pennacchis familiekrønike og klassekampsroman, Mussolini-kanalen, udkom i 2013 var både læserne og undertegnede begejstrede for bogen om tre generationer af Peruzzi – familien. Bogen udkom i hele seks oplag herhjemme. Nu er Pennacchis Fascistkommunisten - Accio Benassis vilde liv, delvist baseret på den 65-årige forfatters og hans families egen historie, oversat og klar.

Senere drages hovedpersonen mod det venstreradikale miljø, som var stort og militant i Italien.

Fascistkommunisten er en "biflod" i Peruzzi sagaen, og fortsætter hvor Mussolini-kanalen slap. Vi befinder os i ungdomsoprørets år, 1960' - og 70’erne, og en bank er netop blevet ramt af et bombeattentat i Milano. Det blev starten på de såkaldte "bly år" i Italien. "Bly-årene" er synonym med heftige gadekampe, bombeattentater, fascistisk terror og de røde brigaders ditto.

Bogen starter, da bogens hovedperson, drengen Accio, bliver født i 1950’erne i en stor italiensk arbejderfamilie og vokser op i skyggen af sin storebror. Accio har under sin opvækst svært ved at finde sig til rette og bliver betragtet som familiens ’sorte får’.

Indblik i samfundsforholdene

Vi følger løbende hans forhold til det modsatte køn, samtidig med at vi får et glimrende indblik i samfundsforholdene, som er en del anderledes end de danske.

På et tidspunkt er Accio elev på et præsteseminarium og vil være missionær. Så drages han mod fascismen og engagerer sig i deres ungdomsbevægelse. Dette skal ses som et oprør mod faderen. Senere drages han mod det venstreradikale miljø, som var stort og militant i Italien. Senere bliver han maoist og kommunist. Hans problem er hans sind. Han bliver enten ekskluderet, eller han melder sig ud af alle de partier, som han når at være medlem af.

To ideologier uden sammenligning     

Forlaget omtaler bogen som "en gavtyveroman om at blive voksen og finde sit ståsted, om erotik og familieopgør. Og så er det en fortælling om politisk aktivisme og fanatisme – hvor legen bliver til alvor og ordene til handlinger, og hvor handlinger koster liv ". Det er den også. Men den er mere end det. Den er en storslået familiekrønike, en historie om en ung mands udvikling og politiske engagement og et yderst farverigt tidsbillede af datidens Italien.

Undertegnede anmelder bryder sig ikke om sammenkoblingen af ordene fascist og kommunist. Blandt andet fordi borgerlige historikere og journalister ofte uden dækning kobler disse sammen med henvisning til, at de to ideologier er at sammenligne. Dette til trods er det en fremragende fortalt roman, der fortjener samme opmærksomhed og læserskare som Mussolini-kanalen.