Gangsterfilm i såvel biograferne som på TV er vi godt forvænt med. De fleste er ret middelmådige og efterlader ikke de store erindringer. Enkelte rager dog op og er senere blevet klassikere, som "Godfather", "Chinatown" og "L.A. Confidential".
Tom Hardy spiller som sagt begge brødre, og det gør han bare så fantastisk.
Brian Helgeland, manuskriptforfatteren til "Mystic River" og "L.A. Confidential", har denne gang sat sig i instruktørstolen. På fremragende vis har han lavet en gangsterfilm, som måske også kan gå hen og blive en klassiker.
Brian Helgeland har gjort et scoop ved at få skuespilleren Tom Hardy til at spille begge brødre, og dermed to meget forskellige typer af gangstere. Ronnie er nærmest psykopatisk, mens Reggie er mere nede på jorden og egentlig vil gerne ud af gangstermiljøet.
Det er i Londons fattige East-End kvarter de to brødre slår sig løs, og med ægte gangstermetoder får de snart tilintetgjort deres konkurrenter. Deres ønske er så hurtigt som muligt at komme væk fra fattigkvarteret i East End og slå sig løs i det mere fashionable West-end.
En Mafiaen fra Las Vegas er ligeledes interesseret i at få gjort 60’ernes swinging London til deres nye slagmark, men det får brødrene Kray nærmest forpurret. De kan selv og vil helst selv skumme fløden af deres aktiviteter.
Historien og legenden om de to brødre er en rigtig klassiker i England. Der er skrevet meget om de to brødre, som var så forskellige og alligevel følte sig bundet af blodets bånd.
Tom Hardy spiller som sagt begge brødre, og det gør han bare så fantastisk. Man kan ikke helt forstå, at det er den samme person, der spiller to så vidt forskellige karakterer.
"Legend" ligger her helt klart til en normering til vinterens Oscar.




















