Hendes far sagde altid: "Man skal være en af de ti bedste i verden, for ellers er man ingen overhovedet, slet ingen". Således udrustet begynder Frk. Mærkværdig på sin kreative drømmeuddannelse, blot for at opdage, at det er nemmere sagt end gjort. Rundt om ørerne på hende suser de medstuderende forbi i overhalingsbanden, uden at hilse. Hun er kort sagt en taber!

Teater Dyrelab sætter i "Frk. Mærkværdig og Karrieren" på Bådteatret en stor, fed sort-hvid finger på det forventningspres, der i stigede grad paralyserer ganske almindelige unge danske børn og unge.

Socialt pres, manglende selvkritik og ambitiøse forældre presser en generation til at smile falsk på instagrams, sukre hinanden til på facebook og lade som om det hele bare er så helvedes fedt, mens det i virkeligheden gør pisseondt inde i maven, i hovedet, i sjælen.

Med enkle midler, let fordøjelig musik, en drømmeagtig scenografi og overvældende seje kostumer fortæller Teater Dyrelab en historie, der kommer direkte fra hjertet. Tea Rønne og Pernille Nedergaard Haugesen kradser kraftigt i den glatpolerede overflade, som dækker over mørkemonstre, angstanfald, mismod og ondt i livet.

Budskabet er enkelt: For at elske andre, skal du kunne elske dig selv og synes, at det er i orden at tage fejl, at kikse, ramme ved siden af og snuppe en slapper midt i ræset.

Frk. Mærkværdig og Karrieren" kalder forestillingen en "anarkistisk musikperformance for unge", men lur mig om ikke mange voksne mennesker vil få en kraftig klump i halsen og nikke genkendende til de invaliderende virkninger af et urealistisk forventningspres. 

Andre vil - med slet skjult ubehag - kunne genkende de nærmest autistiske træk, som deres overambitiøse teenage-børn har udviklet for at demonstrere succes og usårlighed. Det er historien om livet i ægget og hvordan man kan komme ud af det med sine sunde sanser i behold.

Forestillingens vigtige budskab gør det til vigtigt teater, som burde være obligatorisk for enhver afgangselev i  folkeskolen. Desværre er sidste forestilling allerede på lørdag.