I DR-Byens koncerthus åbnede onsdag CPH:DOX 2014, som er en af Europas mest betydningsfulde dokumentarfilmfestivaler. Det skete ved en ceremoni, hvor blandt andre EU-Parlamentets formand Martin Schulz holdt en tale på videoskærm om "Europas unge generation".

Alt om DDR i "1989" er skildret som sort/hvidt uden forsonlige nuancer.

Herefter havde CPH:DOX verdenspremiere på Anders Østergaard og ungarske Erzsébet Ráczs "1989 - en statsmand taler ud". Anders Østergaard er bedst kendt for filmportrættet "Tintin og mig" om den belgiske tegner Hergé og for dokumentarfilmen "Burma VJ". Den skildrer forholdene i det lukkede land under opstanden i 2007 gennem unge undergrundsreporteres kameraer.

"1989" er angiveligt "en dokumentarfilm om jerntæppets fald", og den blev vist samtidigt i 26 danske biografer og en snes europæiske storbyer. Filmen bygger dels på interviews med den ungarske teknokrat Miklós Németh, der som ungarsk premierminister åbnede grænsen til Østrig i august 1989, dels på historien om den unge DDR-arkitekt Kurt-Werner Schultz og hans kæreste Gundula Schafitel. 

De to historier illustreres med scener, spillet af professionelle skuespillere. Det er rekonstruerede dialoger fra lukkede møder med datidens skikkelser: den unge Miklós Németh, Sovjetunionens præsident Gorbachev, DDR's leder Erich Honecker, Ungarns kommunistleder Károly Grótz og den tyske forbundskansler Helmuth Kohl.

Desuden bruger filmen private optagelser med det unge par, billeder af køer og tomme fødevarerbutikker i Moskva, protestmarcher i DDR og andet arkivmateriale, der fremstiller livet i Østblokken i almindelighed og DDR i særdeleshed som helvedet på jord. Alt om DDR i "1989" er skildret som sort/hvidt uden forsonlige nuancer.

Feel-bad historien er det unge DDR-pars flugt den 21. august over grænsen mellem Ungarn og Østrig. Han blev stoppet 15 meter inde på østrigsk jord og fik kraniet slået ind af en ungarsk grænsevagt. Feel-good historien er, at da premierministeren fik nyheden, beordrede han grænsen til Østrig åbnet for alle DDR-borgere i Ungarn med et gyldigt pas. Borgerlige historikere betragter det som den direkte årsag til, at Berlin-muren blev åbnet i november samme år.

"1989" kunne være blevet et interessant portræt af en ung statsmand, der fulgte sin mavefornemmelse og udfordrede det socialistiske fællesskab ved at åbne sine grænser i en tilspidset situation med 30.000 DDR-borgere, der ikke ville tilbage. I stedet fortsætter filmen det borgerlige Tysklands bestræbelser på at skrive DDR ud af historien ved at karakterisere dets ledere som forstenede og ignorante.

Blandt filmens sponsorer finder man anti-kommunistiske organisationer som Bundesstiftung zur Aufarbeitung der SED-Diktatur (Stiftelsen til bearbejdning af DDR's socialistiske diktatur)!, Medienboard Berlin Brandenburg, den officielle tyske tv-kanal ZDF, det fransk-tyske tv-samarbejde ARTE og RBB, den lokale Radio/tv-station i Berlin Brandenburg.

Den cocktail har de to filmskabere og dens producer Lise Lense-Møller ikke kunne stå imod. I stedet for at løfte et flig af sandheden om, hvad der skete for 25 år, er "1989" endnu en dæmonisering af socialismen. Det er ærgerligt, for der er stadig masser at lære af det, der skete dengang.