En lærd herre, Bo Elbrønd-Bek, der har undervist på Odense, Københavns og amerikanske universiteter, har følt trang til at finde ud af, hvorfor den verdensberømte forfatter til Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn, Martin Andersen Nexø blev kommunist.
Forfatterens fantasi forbyder ham at tro, det kan være ud fra solidaritet eller indsigt i og forargelse over samfundsforholdene.
Hans arbejdsredskab er en "psykohistorisk tilgang til stoffet, hvilket resulterer i påvisningen af et traume hos Andersen Nexø, som får fatale følger".
Psykohistorie er en fiktiv videnskab, der kombinere historie, psykologi og statistik.
Afhandlingen falder i tre dele. Første del er en større analyse af Nexøs roman "Et lille kræ" (1932), som danner forudsætning for andel del, der er en gennemgang af "Mod Dagningen" (1923). Tredje og sidste del er en gennemgang af udvalgte artikler og taler, som forfatteren har fundet vigtige til belysning af Nexøs livsholdning.
Elbrønd-Bek er overrasket over Nexøs udsagn om, at "når jeg ser tilbage, synes jeg, mit liv har været en kamp mod kaos, en endeløs strid for at bringe et nogenlunde hele ud af bunken skrabsammen. Man taler om en kat, en hund, et pindsvin i samme sæk. En sådan sæk fuld af uforligelighed har jeg været, og at jeg har kunnet holde sammen på stumperne, er mig selv ubegribeligt".
Nexø nok ikke det eneste handlende menneske, der ikke forstår alle sine bevæggrunde i nuet og først senere i livet reflekterer eller evaluerer over dette og hint.
Nexø kom fra ekstremt fattige kår, med faderens druk og tæv som faste holdepunkter. Blev han kommunist af det?
Hvorfor blev Hans Scherfig og andre, som Mogens Fog og Ib Nørlund, der kom fra andre miljøer, så kommunister? Hvad var deres traumer? Hvorfor er de tusinder, der går for lud og koldt vand og får prygl hver dag i den øvrige verden, ikke kommunister?
Bogen er at betragte som et koldkrigsprojekt med det formål at tilsløre Nexøs og andre kommunisters solidariske motiver for valg af kommunismen.
Bogen er selvfinansieret på Forlaget Underskoven og trykt i Polen. Gad vide hvilke traumer Elbrønd-Bek har over danske trykkere?