Bellevue Teatret har gjort det til en dyd at skabe forestillinger i gråzonen mellem dans og musik. Sidste år var det den dansk-spanske flamencodanser Selene Munoz i Outsider, anmeldt i Arbejderen 17. august. Nu tager Steen Koerner livtag med en dristig nyfortolkning af den franske komponist George Bizets (1838-1875) udødelige mesterværk Carmen til Prosper Merimées tekst.

Med Carmen siger teatret samtidig farvel til teatrets direktør gennem 31 år, Jes Kølpin. Den tidligere murersvend, bygningskonstruktør og arkitekt vil blive husket som drivkraften bag gyngende rockmusicals, lystige stand-up shows og flotte danseforestillinger.

Carmen er ingen undtagelse. Den nye Carmen piller og plukker lystigt i det gamle værk, der er verdens mest opførte opera. Anne Sofie Espersen som den enerådige sigøjnerkvinde Carmen, Lars Ranthe som hendes elsker Don José, Morten Staugaard som den stenhårde general og Karl Bille som den sataniske bandeleder Enøje får sat styr på Clemens Legolas Tellings tekst og Joakim Pedersens  musikalske light-udgave med Ole Lemmeke som fortæller.

Det samme gør de otte dansere med dansk-gambianeren Rico Coker som imponerende spydspids. Med brug af moderne dansegenrer som breakdance, electric boogie, hiphop, popping, house, tutting, locking og waacking, overvældende lys og video-grafik til nogle få, stiliserede temaer fra den oprindelige musik formidler holdet bag Carmen en universel historie. Det tragiske møde mellem en håbløst forelsket bondeknold og en jernstærk og benhård selvstændig kvinde leves ud til sin yderste rytmiske konsekvens.

Der er få klumper undervejs som manglende temposkift i første akts start, og anden akt forpasser kraften i et af musikkens smukkeste dødsvarsler. Forestillingen er også kemisk renset for den temperamentsfulde flamenco, der var Bizets fundament, men sådan må det være, når der skal tænkes nyt. Bellevue Teatrets opsætning af Carmen sætter effektivt fut i fejemøget på en universel historie om det umulige møde mellem kærlighed og selvstændighed.