Med min røde og let falmede bog i hånden træder jeg, som Arbejderens udsendte kulturskribent, ind på Kvindemuseet i Århus. Bogen hedder Kvinder er den halve verden og grafikken på omslaget er lavet af Yukari Ochiai. Hun var med til at starte kunstnerkollektivet Røde Mor i 1968, og nu udstiller hun på Kvindemuseet, også med titlen "Kvinder er den halve verden".
Men kvinderne er stærke, og de sørger også for afgrøder til næste generation.
Da jeg købte bogen i 1978 vidste jeg ikke så meget om kvinder i Mexico, Vietnam, Sovjetunionen eller for den sags skyld Danmark. Kvinder er den halve verden blev min øjenåbner, og nu står jeg her i rækken af mænd og kvinder, der gerne vil have en autograf fra Yukari Ochiai.
Vi står midt i udstillingen og venter mellem plakater, billeder, billedfortællinger, personlige breve, plakater for Chilekomiteen i 70'erne og pladeomslag til Røde Mor. Yukari Ochiai ved, hvad hun skærer i sin grafik.
Yukari Ochiai stiller skarpt på, hvordan den kapitalistiske rovdrift ødelægger fattige menneskers jord og landsbyer til fordel for turisme eller græsning til kødkvæg, der ender som bøffer i store burger-kæder. Samtidig ender de fattige familier i endnu større fattigdom, og kvinderne kæmper for mad til børnene, mens mændene rejser bort efter arbejde. Men kvinderne er stærke, og de sørger også for afgrøder til næste generation.
Kvinderne, børnene og mændene er skåret i organiske former, så man næsten skulle tro, at Yukari Ochiai havde ladet sin kniv skære efter linierne i et stykke træ. Det der kommer på tværs af mennesker og natur har derimod lange lige linjer, der bryder. Alt sammen fremstillet i sort og hvidt.
Historierne er gengivet i "Billedroman" af Yukari Ochiai, der er lavet til udstillingen af Anne-Mette og Thomas Kruse, også Røde Mor folk. De tre kapitler hedder: Historien om min landsby, Naturen lægges øde og Kvinderne fra Kap Verde.
Under vores samtale bruger Yukari Ochiai udtrykket "min landsby", hun ser det nemlig som et fælles problem, der rammer hele verden. Nu bor hun i Canada sammen med sin mand Michel Regniér, der laver dokumentarfilm rundt i verden, og her henter hun sine motiver.
Plakater var vigtige i 1970’erne, fortæller Yukari Ochiai, mens hun signerer min bog. Dengang var der ikke så meget tv, og ikke så meget information gennem aviserne. Folk var kun lige begyndt at rejse ud og skrive bøger om oplevelserne, om kvindernes verden.