Overalt i Danmark opstod der i slutningen af 60’erne og i begyndelsen af 70’erne en lang række kollektiver. Det var både i byerne, hvor det hovedsaligt blev etableret i gamle store villaer, eller på landet hvor man flyttede ind på store bondegårde eller mindre herresæder.

Det bliver således mere en film om et forlist ægteskab, som ikke engang kollektivet kan løse. 

Foruden at være et fælleskab om det daglige, var kollektiverne på mange måder også et opgør med den konventionelle leveform med far, mor og børn, som gennem flere århundreder havde været normen.

Men de fleste kollektiver var også noget af drivkraften i en lang række politiske manifestationer, hvor man tog aktivt del i både 1. maj arrangementer, politiske festivaler og demonstrationer.

Filmen ”Kollektivet” har ikke noget politisk islæt i sig. Frihedsbegrebet består udelukkende af at være sammen om det store bord og næsten dagligt stille spørgsmålet til hver enkelt, om hvordan man har det. Lidt skænderi om ølregnskabet kan det også blive til, og så består den ultimative frihed i, at man bader nøgne sammen.

Elskerinden flytter ind

Hovedpersonerne Erik (Ulrich Thomsen) hans hustru Anna (Trine Dyhrholm) og deres 14-årige datter Freja (Martha Sofie Wallstrøm Hansen) beslutter at etablere et kollektiv i den alt for store Hellerupvilla, som Erik nærmest har arvet efter sine forældres død.

Erik er lærer på Arkitektskolen og kommer hurtigt ”i bukserne” på en tredje års arkitektstuderende, og så er fanden løs. Hustruen Anna tager det i begyndelsen rimeligt roligt, men da pigen også skal flytte ind i kollektivet, er fanden løs.

Det bliver således mere en film om et forlist ægteskab, som ikke engang kollektivet kan løse. Heller ikke selv om kollektivet, som den store drivkraft, måske kunne løse denne konflikt. Så alle græder og er kede af, at Anna til sidst forlader kollektivet for at finde sig et nyt liv.

Det er Thomas Vinterbergs egen historie, selvom han siger noget andet. Han voksede som barn op i et kollektiv, og som ung teenager blev forældrene skilt og begge rejste fra kollektivet, mens Thomas fortsatte med at bo der.

Et ægteskabsdrama

Et ægteskabsdrama kan og har altid været skildret i mange forskellige rammer og omgivelser. Et sådant drama kan skildres mere eller mindre troværdigt og nærværende. Dette drama bliver mere filmens omdrejningspunkt end selve nerven og ideen med et kollektiv.

”Kollektivet” er desværre ikke blevet filmen om kollektivtanken som et politisk oprør mod det borgerlige samfund. I filmen ”Kollektivet” er de forskellige medlemmer ligeså borgerlige, som de forældre de kommer fra. Nu sidder de bare sammen ved et langt bord og drikker bajere og spørger, hvordan man har det.