09 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Landsforræddernes sorte historie

Anmeldelse

Landsforræddernes sorte historie

"Håndlangerne" er en kortlægning af et ekstremistisk miljø og dets baggrund i dansk nazisme og Schalburgkorpset, men er også et opgør med nogle af myterne om mennesker og modstandsbekæmpelse i Hipokorpset

1 af 1

Det er historien om en lille gruppe danskere, der, på grund af ideologi, anti-kommunisme, opportunisme eller social udstødelse endte med at kæmpe for nazismen til det sidste.

Forfatteren søger at forstå, ikke acceptere, disse.

Hipo bestod af nogle få hundrede danske nazister, mens Schalburgkorpsets efterretningstjeneste, ET bestod af cirka 700. Forfatteren søger at forstå, ikke acceptere, disse.

Da SS-chefen Pancke ikke længere stolede på politiet, der ellers hidtil havde arresteret de modstandsfolk, det blev bedt om, og lidt ekstra, blev dele af det arresteret. Derved manglede SS folk til at oprette lov og orden og fange modstandsfolk. Det blev grundlaget for det såkaldte Hjælpepoliti, Hipokorpset og ET der var et produkt af det mislykkede danske nazistparti, DNSAP.

Perioden var præget af selvtægt, terror, frygt og hævn. Under ET arbejdede også de tre forhadte civile terrorgrupper: Schiøler-, Lille Jørgen- og Lorentzen-gruppen.

Bogen gør op med myten om, at alle danske politifolk blev arresteret ved "Aktion Möwe", Måge, den 19. september 1944. Man tog 2000 og ville så omorganisere de resterende 7000. Det mislykkedes imidlertid, da næsten ingen af disse vendte tilbage. Hele "Aktion Möwe" var en fiasko, og stred mod den hidtidige politik om at bevare ro og få forsyninger uden at investere.

Med Hipo nazificerede man politiet og gjorde nazi-juristen Popp-Madsen som chef. Schalburgkorpset blev inddraget i "politiarbejde", og fra 1. oktober blev Hipokorpset gjort permanent, uden det dog fik nogen legitimitet af befolkningen, der betragtede det som bøller.

Hipo og Schalburgkorpset var primært et instrument til bekæmpelse af modstandsbevægelsen. Det lykkedes da også dem at opløse flere modstandsgrupper, herunder Skindergadegruppen under Holger Danske og "Helsingørdrengene" under BOPA og myrde 70-80 modstandsfolk.

"Håndlangerne" er en fremragende skildring af et betændt miljø, dets personer og rolle. Det lykkedes forfatteren at nuancere, præcisere og bringe en del nyt.

Henrik Lundtofte er historiker og arkivleder ved Historisk Samling fra Besættelsestiden i Esbjerg. Han har tidligere udsendt den fine "Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 1940-45" fra 2003.

23. jun. 2015 - 13:15   30. jun. 2015 - 09:49

Bøger

Bjarne Nielsen
Anmelder
5

Henrik Lundtofte: "Håndlangerne. Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943 – 1945". 442 sider, illustreret, 300 kroner. Politikens Forlag.