Det er en af den slags film, som man ved, man får det dårligt af at se. Det var verdenspressen i hvert fald enige om, da The Painted Bird havde premiere på filmfestivalen i Venedig tidligere i år. Chokerende, ubehagelig og voldsom blev den kaldt, og halvdelen af salen udvandrede.

En sjælden re-fleksiv film om voldens natur og dens følgevirkninger.

Det er god PR, men der er nu også noget om snakken. Selvom den både er chokerende brutal, ubehagelig kynisk og voldsom lige på, er den også en sjælden refleksiv film om voldens natur og dens følgevirkninger. Og der er al mulig grund til ikke at rejse sig fra biografsædet.

Målskive for rædsel og nederdrægtighed

I The Painted Bird, der bygger på den polsk-amerikanske forfatter Jerzy Kosinskis roman af samme navn, er en unavngiven ung jødisk dreng målskive for alverdens rædsler og nederdrægtigheder. Efter sin tantes død tvinges drengen ud på de støvede og mudrede landeveje, der er hærget af ubarmhjertige vinde, byger, kulde og blæst. Han er på jagt efter en sikker havn: Forældrene som efterlod ham i håbet om, at han ville gå en bedre skæbne i møde end de selv.

Det mest ube-hagelige ved The Painted Bird er de bange forudanelser, man med drengen går nye bekendtskaber i møde med.

Der går han så, den purunge dreng, midt i Anden Verdenskrig og dens hvirvelvind af masseudryddelse og generel gemen ødelæggelse. I sammenligning med andre film om Holocaust er det dog kun en fjerlet berøring af historiens grufulde vingesus, som drengen udsættes for.

The Painted Bird er hverken Schindlers Liste eller Son of Saul. Den er ikke kz-drama, og heller ikke et stort forkromet overblik over jødernes skæbne i 30’erne og 40’erne.

Selvom han står ansigt til ansigt med både nazister og kommunister og undslipper en dødsdom og er vidne til, at en gruppe af flygtende jøder dræbes på den mest kyniske måde, så er det nemlig blandt lokalbefolkningen, at han udsættes for de største pinsler.

Vanvittig ubehagelig godt

Drengen tæves, voldtages, misbruges og udnyttes af bønder og landsbyboere, som var han en kludedukke for deres begær, drifter, traumer og vrede.

Der er scener, der går i kødet, som foruroliger og chokerer og får det hele til at trække sig sammen. Det er vanvittig ubehageligt. Og godt. Vanvittig ubehagelig godt orkestreret og instrueret. Og filmet. Så lidelserne står krystalklare frem i fascinerende og i konteksten næsten upassende smukke sort-hvide billeder.

I lige så upassende smukt samspil med skuespillet, der leveres troværdigt af drengen, filmens altoverskyggende talent, som også har et navn i virkeligheden: Petr Kotlár.

Barmhjertighed skal den lidende dreng som en anden Jesus se langt efter. Enkelte hjælper, men hjælpen er kun kortvarig. Barmhjertige sjæle enten dør af sygdom, drives til selvmord af deres omgivelser, er låst fast i ideologiens spændetrøje eller forvandler sig senere til de rene monstre. Som om barmhjertigheden er for skrøbelig til den her verden.

Hvor er håbet

Her skal ikke holdes hof for alle filmens ubehagelige scener. Dem skal man selv "have til gode". De er egentlig langtfra det mest spændende og interessante element ved filmen, og chokeffekten går også langsomt af ballonen, jo længere man bevæger sig ind i historien. Nej, guldet ligger et andet sted.

I sammenligning med andre film om Holocaust er det dog kun en fjerlet berøring af historiens grufulde vinge-sus, som drengen udsættes for.

Det mest ubehagelige ved The Painted Bird er de bange forudanelser, man med drengen går nye bekendtskaber i møde med. Vil han også blive søndertævet, udnyttet og skuffet den her gang? Er det nu, han knækker? Hvornår tager han selv volden til sig?

The Painted Bird er mange ting. Ud over at være en film om Holocaust i børnehøjde er det en voldsom fysisk og psykisk rejse ind i voldens natur. Det er en film om voldens sneboldeffekt. At vold avler vold. At den altid har gjort det og fortsat vil gøre det. Om man så er nazist, kommunist, bonde eller borger, den har potentialet til at springe ud. Måske i os alle sammen. Når de rette omstændigheder er der.

Hvor er håbet så, kunne man spørge, kærligheden og barmhjertigheden? Den findes i The Painted Bird. Men den er skrøbelig. Det gælder om at passe godt på den, ellers mister vi den.