Forestillingen, der annonceres som en intimkoncert, er bygget op over den amerikanske neo-beatnik Tom Waits musik og poetiske tekster, der tematiserer og beskriver udgrænsede eksistensers liv på skyggesiden i det moderne USA.

...med timing og punch lig med de sjældne øjeblikke, hvor boksning bliver til kunst.

Og intimt blev det sandelig på flere planer for den snes heldige, der blev lukket ind på Café Tusindfryd for at overvære skuespilleren og musikeren Lasse Popp i en 75 minutters tour de force.

Man behøver ikke at kende til og kunne lide Tom Waits for at få udbytte af forestillingen. Lasse Popps fordanskning er et kunstværk i sig selv. Poesi, når den er bedst og fremført af ham selv akrobatisk med timing og punch lig med de sjældne øjeblikke, hvor boksning bliver til kunst.

Sammen de to medmusikanter Kim Fast Jensen og Bastian Popp driver Lasse Popp med sin kædesavsvokal og psykopatisk charme os rundt i en strøm af fortællinger, monologer og mytologier fra og om Udkantsdanmark.

Her bliver fuldemandssnak til filosofi i vores møde med underskoven af spirituelle individer i flydende bylandskaber mellem Fur og Åbenrå, hvor der er evigt vejarbejde og omkørsel. Her træffer vi mennesker, der tilgiver, hvad spejlet ser.

Træt lever – tungt hjerte er moderne udkants Jugband Blues autentisk som en Jim Beam Bourbon i et beskidt glas. Som en Bunny Munro af Nick Cave fabulerer Lasse Popp os gennem en langtidsholdbar, men selvdestruktiv brandert, her fremført i en intim finurlig musikalsk funktionel scenografi.

Så Lasse Popp og Limfjordsteatret! Hvis I har hørt det før, så siger jeg det sgu alligevel – I gav os en gennemmusikalsk forrygende oplevelse – tak for det.

Glem nu ikke, at I har lovet at spille forestillingen igen i 2018. Kom endelig tilbage til Teater Nordkraft og Café Tusindfryd, men sig til i god tid for krydser i kalenderen.