Preben Hansen, tidligere journalist ved A-pressen, har i andet bind af sine erindringer beskrevet sit virke. Han beretter i "Farimagsgade. Tyve år ved en dødsmærket presse" veloplagt om op- og nedture, krydret med sjove historier om livet som fuldblods socialdemokrat.

Bogen handler mere om forfatterens år ved pressen end den socialdemokratiske presses historie. 

Forfatteren begyndte som journalistelev ved Helsingør Social-Demokrat i 1945 og sluttede som politisk chefredaktør ved Aktuelt 20 år senere. I mellemtiden havde han fået en studentereksamen, været i Skattedepartementet, læst jura, været korrekturlæser på Social-demokraten, medlem af ungdomsforbundet DSU og studenterforbundet Frit Forum.

En broget karriere

Bogens titel referer til, at den socialdemokratiske presse havde hjemme i Nørre Farimagsgade 49 i det indre København og den kamp for overlevelse, som avisen og forfatteren var en del af i 1950’erne og 1960’erne. I starten hed avisen Social-Demokraten.

En af avisen højdepunkter var, da den afslørerede Københavns ukronede gangsterkonge "Edderkoppen".

I midten af tresserne blev Preben Hansen redaktør af Fyns Social-Demokrat, som blev omdøbt til Dagbladet Fyn, inden også det måtte lukke. Inden da havde Preben Hansen gjort nogle afstikkere til Hærens Pressetjeneste, og han sad fire år i OEEC, Organisation for European Economic Co-operation, i Paris som pressemedarbejder. Efter nogle nye år i Farimagsgade blev han først presseattaché i Washington og så ambassadør i Algeriet og Tunis.

Bogen handler mere om forfatterens år ved pressen end den socialdemokratiske presses historie. Det er der fordele og ulemper ved. Ulempen er, at vi endnu ikke har fået beskrevet denne del af arbejderbevægelsens historie og nederlag. Fordelen er en bog, der er fyldt med gode og personlige historier.

Bogens afstikkere til den socialdemokratiske presses historie, dens placering i forhold til andre dagblade og dens spændingsforhold til fagbevægelsen, der dækkede de løbende og stigende underskud samt partiet, er interessant og har historisk interesse.

En af avisen højdepunkter var, da den afslørerede Københavns ukronede gangsterkonge "Edderkoppen".

Indblik i en dødskamp

Bogen er spækket med "kendisser" fra socialdemokratiet og fagbevægelsen, og vi får et godt indblik i avisens dødskamp. Forfatterens ene bud, af flere, på dette er borgerliggørelsen af arbejderne. Her kunne denne signatur godt have tænkt sig at vide, hvordan den var sket, da landet jo reelt var socialdemokratisk ledet gennem alle årene. Var det partiets indflydelse fra USA og CIA, via deres eget Arbejdernes Informationscentral, AIC? Andre bud er annoncørsvigt, tab af skrivetalent og avisens økonomiske struktur.

Fredag den 6. april 2001 udkom dagbladet Aktuelt for sidste gang, og dermed var det slut med 130 års socialdemokratisk dagspresse i Danmark. Hovedbladet Social-Demokraten, der i 1959 blev omdøbt til Aktuelt, var en overgang nordens største dagblad, og Danmark var i mange år dækket med lokale, socialdemokratiske dagblade.

Første bind af forfatterens erindringer, ’Enghavevej’, om opvæksten i et københavnsk arbejdermiljø i mellemkrigstiden udkom i 2009 på Gyldendal.