Ungdom kontra modenhed, tempo kontra adstadighed, form kontra indhold, det personlige kontra det politiske og ikke mindst power kontra skrøbelighed.

Faithfulls politiske engagement og sociale indignation er også i de sange, hun identificerer sig med.

Et dusin numre på halvanden time. Faithfull er nu fysisk skrøbelig efter et hårdt jetset-liv i 70´erne, men hendes ansigt og hærgede, rå, udtryksfulde stemme er intakt. Og tværsnittet af hendes store bagkatalog var effektivt. Fra den rockede opstart, Steve Earles Give My Love To London fra 2014-albummet af samme navn, til Jagger-Richards debuthittet As Tears Go By 50 år før!

Som en barskt kokketterende diva skjuler hun ikke konsekvenserne af sit hårde liv. Det var en stærk personlig oplevelse publikum fik i mellemgulvet. Men tag ikke fejl: Hendes politiske engagement og sociale indignation er også i de sange, hun identificerer sig med.

Støttestok og knyttet næve

En sang er tilegnet de kvinder, som indtil for nylig blev steriliseret som led i "genetisk renselse", hvis de var ude i forskellige former misbrug. Titel-melodien fra hendes comeback-album Broken English er en formsmæssigt powerful men indholdsmæssigt stilfærdig anti-krigs sang - "What are we fighting for?". Den afsluttes med én hånd på en støttestok og den anden knyttet i vejret.

The assasins annd priests will sure fade away... The new generation is eager to master the helm. They cannot be seduced by this candyfloss techno hell. Sådan er lyrikken i den stærke ideolgiske hudfletning af den moderne kapitalisme. Skrevet af Roger Waters: - En speciel mand - anarkistisk, meget politisk og meget smuk, sukker diva Faithfull.

Sparrows will Sing hedder den, og lettere ironisk kalder hun den "min eneste optimistiske sang"... Akkompagnementet til hendes sprøde vokal er vild spacey guitar- og keyboard rock. Og her - som på andre numre - fungerer kontrasterne.

Late Victorian Holocausts har også en nærmest symfonisk rockkarakter, selv om kun én guitar, en trommeslager og én musiker, der skifter mellem basguitar og keyboards, er på scenen med Faithfull. Titlen er hentet fra en bog af Mike Davis, som er et indædt opgør med koloni- og imperialistmagternes udbytning og udplyndring af verden.

Faithfulls udtryk er dybde og personlighed

Typisk for Faithfull præsenterer hun den ny sang, der er en omskrivning i billeder og poesi, som et ind- og medfølende indlæg om de svage i samfundet. - Og den gør at jeg ikke behøver synge Sister Morphine længere!

Helt personlig er den desperate kærlighedsballade Deep Water, som hun skabte efter at have opsøgt Nick Cave for at få hans hjælp til at nå ind til sin dødssyge mand gennem over 20 år. Han havde mistet livslysten. - Og det virkede, råber hun glad til publikum.

The Wilder Shores of Love har et selvbiografisk tema svarende til den aldrende Lesley Blanch´s beskrivelse af sit eget boheme-liv i bogen af samme navn. Den keltisk-inspirerede og halvakustiske Love More or Less er også skrevet af Faithfull.

Forskellige stilarter er inde over. Et særegent træk er, at de mange cover-versioner og numre skrevet af andre får en ny dybde, socialt og personligt, i hendes udtryk. Lidt à la Gasolin-teaterkoncertens fortolkning af Kim Larsen - uden sammenligning i øvrigt. 

Og Faithfulls egne sange er måske ikke geniale, men de får et vægtigt løft af det kompetente, ungdommelige band, der følger hende på turné. Duk op hvis og når hun kommer tilbage... Som slutordene til det ikke album-indspillede ekstranummer, skrevet til filmen "De tabte børns by", lyder:

Life goes on till the end...