Macbeth er et af de mest berømte og ældste stykker af Wiliam Shakespeare, helt tilbage fra starten af 1600-tallet. Så historien er slet ikke ny. Det er heller ikke første gang Macbeth filmatiseres og fortolkes. Men instruktøren Justin Kurzel er aktuel med en nytænkt filmatisering.

"Macbeth" er poetisk og dog stadig klassisk og på grænsen til at være en smuk kunstfilm.

Vi ryger næsten direkte ud i slaget fra starten og er fanget midt på slagmarken med frygtløse Macbeth og hans hær, i kamp og på nærmeste hold. Som sejrende hærfører, bliver han hyldet og i rusen begynder begæret efter selv at blive konge. Nu følger et voldsomt indre og ydre spil med mord, begær og samvittighed.

Macbeth som spilles til perfektion, af den altid rutinerede og fantastiske skuespiller Michael Fassbender og Marion Cotillard i rollen Lady Macbeth, der i begyndelsen forsøger at holde sin mand i skindet og på sporet, væk fra ondskaben. Marion Cotillard, som undertegnede har kåret til bedste kvindelige skuespiller lige nu.

Rollen er som skabt til Michael Fassbender, der virkelig er Macbeth hele vejen, helt igennem. Ligesom hans kollega, franske Marion Cotillard, der er ligeså perfekt og som skabt til rollen. Intet andet skuespillerpar ville faktisk passe til så store roller, fristes man til at sige.

Flot orange røg

Hård og heftig kamp, klipning mellem nærbilleder i slowmotion og lækre effekter og kulisser, også på lydsiden. Det bliver ikke meget mere livagtigt og levende. Flot orange røg, der danner omgivelser for afgørelsen af kampen.

Filmen minder tidligt og hurtigt en del om danske Nicolas Winding Refn’s vikingefilm Valhalla Rising, med Mads Mikkelsen i hovedrollen. Den er også optaget på samme lokationer i den skotske natur. Dog har Macbeth en del mindre scener med hård grafisk vold.

Den 41-årige australske instruktør Justin Kurzel er forholdvis ny og ukendt, men han er i fuld gang med filmatiseringen af computerspils succesen Assassin’s Creed.

Poetisk og smukt

Hvis man kan ellers kan leve med at høre på et skotsk fra en hel anden tid og vænne sig til en tale, man i starten vil more sig eller under sig over, så vil man nyde Macbeth.

Man kunne dog godt ønske sig den passede lidt mere ind i nutiden, og at den måske var lavet som en lidt mere moderne version af klassikeren.

Men den er poetisk og dog stadig klassisk og på grænsen til at være en smuk kunstfilm. Et flot værk, som man kunne ønske sig at Braveheart, Mel Gibsons film fra 1995, havde været inspireret af.