Hvad er farligst for vores civilisation: Islamisk Stat eller mafiaen ? Det er mafiaen, konkluderer en italiensk undersøgelsesdommer, over for Morten Beiter, der lige har udgivet en bog om den italienske mafia.

Tyskland ignorerer bevidst, at de har mafiaen, fordi Tyskland profiterer af mafiaen.

Morten Beiter, forfatter og journalist har begået en bog, som bør læses af alle, der er interesseret i, hvor vores samfund bevæger sig hen. Med bogen "Mafiaen kommer" beskriver Morten Beiter, hvordan den italienske mafia breder sig ud over Europa og verden, og hvordan den griber ind i vores samfund.

Mafiaen får stort set ingen modstand, da det kun er Italien, der har forbud mod at være medlem af mafiaen, forklarer Morten Beiter. Samtidig oplyser han, at EU-landene "profiterer" på mafiaens sorte økonomi ved at medregne den i EU-landenes bruttonationalprodukt. Jo større bruttonationalprodukt, jo mere kan man låne uden at komme i konflikt med EU-reglerne, er hans vurdering af den beslutning.

Siden 2014 har alle EU-landene skullet medtage de skønnede indtægter fra handel med narkotika, prostitution og andre kriminelle operationer i deres bruttonationalprodukt, skriver Morten Beiter.

I starten af bogen stiller Morten Beiter fire spørgsmål, han vil besvare. Hvorfor er mafiaen her endnu? Hvor er den på vej hen? Hvorfor er den stærkere end nogen sinde? Hvordan er den ved at forandre verden?

Mafiaen står for social dumping

Fire spørgsmål, hvis svar også inddrager Danmark. Fagbevægelsen i Danmark har fået øje på mafiaen i forbindelse med byggeriet af metroen i København og letbanen i Aarhus.

Fagforeningen 3F har anmeldt et italiensk firma for indsmugling af kokain og har samtidig krævet 13 millioner kroner i bod fra firmaet for ikke at betale sine ansatte den løn, de skal have for at bygge letbanen. Det har Morten Beiter ikke med i bogen, men det er også sket efter udgivelsen. Der er meget interessant læsning i Beiters bog for de danske fagforeninger.

Mafiaen får deres indtægter fra meget andet end narkohandel, våbenhandel, afpresning og prostitution. Den investerer i vindmøller og solpaneler og er stærk inden for entreprenørvirksomhed, fordi den gør det billigere end andre. Mafiaen har adgang til ulovlige kalk og stenbrud, ulovligt brændstof og underbetaler sine ansatte.

Ifølge Morten Beiter har mafiaen nok været her i Danmark i længere tid. For flere år siden flyttede folk fra mafiafamilien, Ndranghetaen, til Danmark. Ignorerer vi i Danmark, at vi har mafiaen, fordi visse folk profiterer på den?

Tyskland ignorerer bevidst, at de har mafiaen, fordi Tyskland profiterer af mafiaen, påpeger den tyske mafiaekspert og blogger, Petra Reski, i bogen: "De store entreprenører ved udmærket, at deres underleverandører umuligt kan arbejde lovligt til de fastsatte priser. Bankdirektøren lukker øjnene for hvidvaskning. Forretningsfolk rejser med kendte mafiabosser på forretningsrejser. Politikere får leveret sponsorstøtte fra visse italienske gastronomer og advokater, og skatterådgivere gør det hele muligt."

Kommunisterne bekæmper mafiaen

En stor del af Morten Beiters bog er interview med en afhoppet mafia boss, Calogero Amico, der kaldes Lillo. Han er én blandt omkring 10.000 personer, der har trukket sig ud af mafiaen.

Morten Beiters interview med Lillo fylder meget i bogen, og det er ok. Men forfatterens tur til Sicilien med Lillo til dennes hjemby er en gang pludder, kedeligt og helt unødvendigt for at svare på de fire spørgsmål.

Omkring 150 sider i midten af bogen kan man bare skimme hurtigt igennem og slå ned på de få interessante ting, som det korte møde med en organiseret kommunist og minearbejder, Enzo G. Han var medlem af kommunistpartiet sammen med Lillos far.

Kommunisterne ligger i krig med mafiaen. Lillos far blev forsøgt myrdet af mafiaen, da Lillo var barn. Faren sad i byrådet og gjorde livet surt for mafiaen ved at blokere for lokalplaner og byggeprojekter, som mafiaen havde interesser i. Mens manden, der forsøgte at likvidere Lillos far, var så bange, at han ikke turde gå tæt nok på for at kunne ramme.

"I partiets rækker var der sådanne mænd, som udfordrede mafiaen ansigt til ansigt og aldrig viste tegn på svaghed. Og det var netop denne stålsathed, som ind imellem fik mafiaen til at tænke sig om to gange og opgive sit forehavende. Disse mænd er blevet beskrevet som mafiosi, men det er forkert. Jeg selv modtog for eksempel min egen politiske opdragelse af kammerat Diana, som også havde ry for at være en mafiosi", siger Enzo G i bogen.

Hvorfor Lillo bliver mafiaboss i stedet for at gå med kommunisterne er lidt svævende forklaret i bogen. For at beskytte familien, siger han på et tidspunkt. Men måske er det også hans grådighed som entreprenør. Når man i Italien er i byggebranchen, løber man hurtig ind i mafiaen. Den kan åbne døre og levere billigt ofte stjålent byggemateriel samt skaffe billig arbejdskraft ved at holde fagforeninger fra døren.

Sort kapital reddede bankerne

Morten Beiter beskriver også, hvordan mafiaen slår sig ned et nyt sted ved blandt andet at opkøbe restauranter og pizzariaer. Derved er der et hav af mafia-pizzariaer rundt om i Europa, hvis hovedformål slet ikke er at sælge pizzaer.

Forfatteren beskriver økonomien i mafiaen, og hvordan deres penge var med til at redde bankerne i 2008, da bankerne manglede likvide penge. Han har interviewet Piemonte Antonio Maria Costa, tidligere leder af FNs agentur for narkotika og kriminalitet. Costa mener, at bankerne i stor stil har slået bagdøren op for sort kapital.

Morten Beiters bog "Mafiaen kommer" er vigtig, fordi den bringer budskabet om mafiaens fremmarch i Europa, og den sætter ord som social dumping i et større perspektiv.