06 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Magiske engle

Magiske engle

FOTO: Mille Sofie Ekstrøm Løkkegaard
1 af 1

When Saints Go Machine indtog på en grå og regnfuld lørdag eftermiddag Blå Scene. Publikum var mødt talrigt op og fyldte den ellers store plads foran scene ud. Man kunne mærke folks forventninger til bandet der netop er udkommet med et nyt album, "Infinity Pool".

Det blev da også det nye album, som koncerten kom til at dreje sig om, med et par tidligere numre som "Konkylie" og "Mannequin" imellem. Koncerten startede ud med en intensitet og stemning der gav kuldgysninger da beats ramte tungt. Da Nikolaj Voldsild begyndte at synge med sin smukke, trillende falset, gik koncerten for alvor i gang. Synthesizerne og de hårdtslående rytmer komplimenterede hinanden og skabte en aura af bandets magiske univers.

Prikken over i’et blev da regnen begyndte at falde og samtlige 15.000 folk iførte sig regnslag. Med et åbnede himlen sig for alvor og vandet væltede ud, men dette gjorde ironisk nok publikum vildere. Det var som om regnen havde ramt et element i musikken og det musikunivers, som bandet er kendt for. Da teknikere styrtede ud på scenen for at redde When Saints Go Machines dyre gear, trodsede en drybbende Voldsild vandet og hold trofast ud på scenen.

De sidste numre blev fuldført af bandet i en vild og kaotisk stemning der på alle måder passede så perfekt til stemningen på et nummer som "Slave to the Take in Your Heaven", hvor Voldsild synger: "Hurricane hit. Some words add to truth, some don't." (Stormen slår ned. Nogle ord bidrager til sandhed, andre ikke, red. oversæt.)

05. jul. 2013 - 13:30   05. jul. 2013 - 13:30

Sara Vita Justesen
Anmelder
5

When Saints Go Machine. Lørdag 15. på Blå Scene.