I 1943 er de tyske tropper under et voldsomt pres i Sovjetunionen, hvor de netop har tabt slaget om Kursk. Den kyniske, alkoholiserede, anti-nazistiske og skabssocialdemokratiske berlinske politimand Bernie Gunther har fået ansættelse ved Wehrmacht Krigsforbrydelseskontor, da han bliver beordret til Smolensk i det vestlige sovjet for at undersøge en sag om en nyopdaget massegrav i Katyn-skoven. Hvem ligger i gravene, og hvilken nationalitet har de? Kan den sammensatte og barske strisser finde svarene?

Det vil være en perfekt propagandasucces for Goebbels og Tyskland, hvis man kan finde nagelfaste beviser for, at russerne står bag likvideringen af flere tusinde polske officerer. Da en morder samtidig viser sig at være på fri fod i Smolensk, bliver Bernier Gunther snart involveret i en blodig jagt på sandheden.

Bogen er niende bind i Philip Kerrs Berlin Noir-serie, en serie der af mange, også undertegnede, efterhånden betragtes som et hovedværk i den moderne kriminallitteratur. Det fantastiske ved Kerr er hans evne til at blande historiske facts med spænding og uovertrufne plot.

Bag i bogen gennemgår Kerr de historiske facts. Om den medicinske kommission, der allerede i 1943 dokumenterede mordene på i alt 14.500 nakkeskudte officerer, om slaget ved Kursk der fik nazisterne til at trække sig tilbage til Smolensk, om attentatet på Hitler, om Wehrmacht Krigsforbryderkontor der ophørte i 1945 med nazismen nederlag, om romanens forskellige personers virkelige skæbne, og om Den Russiske Føderations bekræftelse af massakren i 1991.

Bogen giver en fantastisk vinkel på den uhyggelige massakre og er samtidig fantastisk spændende. En typisk Bernie Gunther- og Kerr-bog. Måske endda Kerrs bedste, hvilket ikke siger så lidt. Om Kerrs bog kan gøre ende på debatten om Katyn-massakren er nok tvivlsomt, men som historisk spændingsbog med indhold er den hævet over diskussion.