15 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Marx på skolebiblioteket

Anmeldelse

Marx på skolebiblioteket

Litteraturprofessor Weinreich har sat sig for at beskrive og analysere den socialistiske børnelitteratur og det marked, den udfoldede sig på i 1970erne.

1970’erne er det politiske ungdomsoprørs og den socialistiske børnebogs tid, og kapitalismen er under kraftig beskydning på alle livets områder. Også børnelitteraturens.

Weinreich viser, hvorledes den socialistiske børnebog herhjemme dukkede op allerede i 1930’erne med Scherfig og Kirk.

Børns øjne skulle åbnes for verden og det skulle børnelitteraturen hjælpe til med. Eller som det hed i "Børnebogen i klassekampen": "Den marxistiske børnebog formidler en revolutionær forståelse så klart og spændende som muligt. Jo mere udviklet den marxistiske børnebog bliver, jo farligere vil den blive for det kapitalistiske samfund". Så enkelt og klart kan det formuleres.

Litteraturprofessor Weinreich har sat sig for at beskrive og analysere den socialistiske børnelitteratur og det marked, den udfoldede sig på.

Det bringer ham ikke alene rundt i børnelitteraturen, men også ind på hvordan den blev omtalt og diskuteret i perioden. Noget han selv var en vigtig og progressiv del af. Ud over at deltage som debattør skrev han selv børnebøgerne ’De sorte skygger’ (1978), ’Det sker igen’ (1978), ’Drømmeøen’ (1984), ’Galgefolket’ (1986) og ’Landet hvor alting var forbudt’ (1981).

Weinreich viser, hvorledes den socialistiske børnebog herhjemme dukkede op allerede i 1930’erne med Hans Scherfigs ’Hvad vi lærer i skolen (1933) og Hans Kirks ’Jørgens hjul’ (1932). I 1975 kom første bind af svenskeren Wernstøms serie om Trællene.

Den socialistiske bølge i Danmark omfattede forfattere som Tine Bryld, Maria Marcus og Magnus Johanssons ’Taxa Lasse’ serie. Senere kom forfattere som Bent Haller, Hans Ovesen og Flemming Andersen på banen. I alt seks forfatterskaber gennemgås grundigt.

I dag er den socialistiske børnebog væk, fordi "den sandhed om klassesamfund, om undertrykkelse og om solidarisk frigørelse, som er indbygget i den socialistiske børnebog, fortrænges af individuelle løsninger, falske forestillinger om lige vilkår".

Litteraturprofessoren, der i sine unge dage opstille for det maoistisk KAP til Folketinget og var med til at lægge partiet i graven i 1994, har begået en vigtig og interessant bog om et emne, der desværre i dag er forsømt.

23. okt. 2015 - 11:49   23. okt. 2015 - 15:17

Bog

Bjarne Nielsen
Anmelder
5

Torben Weinreich: Den socialistiske børnebog. 130 sider ill. 229 kroner. Roskilde Universitets Forlag