Køn og seksualitet har kun spillet en ringe rolle i dansk kunst. Undtagelsen er Gerda Wegener (1886-1940), som frem til medio maj kan ses på Kunstmuseet ARKEN i Ishøj. Her har kurator Andrea Rygg Karberg i samarbejde med Wegener-eksperten, journalist Nikolaj Pors, samlet et stort udvalg af denne stort set glemte danske kunstmaler, der havde sin storhedstid fra 1907 til midten af 1930'erne.
Selv om Gerda Wegener slog igennem tidligt i det 20. århundrede, har ingen danske museer nogen sinde erhvervet nogen af hendes værker, og det siger mere om tidsånden end om hendes talent og kapacitet som maler. Til sammenligning købte det berømte franske museum Louvre tre af hendes værker, som i dag kan ses på Centre Pompidou.
Den østjyske præstedatter, der kom fra et højkonservativt hjem, chokerede fra starten efter afgang fra Kunstakademiet i 1908 med sine illustrationer til tidens førende societyblade som Politikens tillæg Tik-Tak, modemagasinet Vore Damer, Fru Martins Magasin og Berlingske Søndag. Gerda Wegeners streg er på én gang enkel og teknisk avanceret.
Hun arbejder stilmæssigt i samme spor som den berømte britiske tegner Aubrey Beardsley (1872-1898) og vor egen Kay Nielsen (1886-1957) i den genre, som på fransk hedder Art Nuveau, på tysk Jugend-stil og på dansk Skønvirke. Den afløses i 20'ernes begyndelse af Art Deco, og her rangerer Gerda Wegener som genrens absolutte førende udøver.
Legen med kønnet
Man behøver ikke den lille ledvogtereksamen for at konstatere Gerda Wegeners fascination af sit eget køns erotiske udstråling. Selv om hun allerede som 19-årig i 1904 gifter sig med malerkollegaen Einar Wegener, skal det snart vise sig, at ægteskabet har mange andre sider end det, der forventes i den heteroseksuelle kernefamilie.
Hendes ægtefælle Einar Wegener er en smuk, sart og sirlig mand, der fra ganske ung føler sig født som kvinde i den forkerte krop. Han er kort sagt transseksuel og optræder i stigende grad som model for sin hustru,. Hun bliver i stigende grad besat af med hidtil uset kunstnerisk og menneskelig vovemod i sine værker at vise den virkelige person bag manden Einar, som i sin feminine tilstand kalder sig Lili Elbe.
Mens Gerda således kan udleve sin lesbiske seksualitet i sit privatliv og i malerierne af Lily, føler Einar sig mere og mere udstødt af sit køn. Med støtte fra sin hustru beslutter han sig for at skifte køn og blive til en rigtig kvinde. Nu var kønsskifter ikke lige hyldevarer på datidens hospitaler, men på Magnus Hirschfeldts Institut for Seksualvidenskab i Berlin og senere på Kvindeklinikken i Dresden bliver hans ønske taget alvorligt.
Lilli Elbe gennemgik begge steder en række operationer, som fra starten i 1930 frem til hendes død i 1931 omdannede hendes krop fra en mands til en kvindes, og det menes at være en af de tidligste transseksuelle operationer i verden.
Flugten til Paris
Men forholdet mellem Gerda og Einar og deres erotiske fantasiverden undgik ikke det københavnske borgerskabs nysgerrige næser, og snart ruller skandalen. I 1912 flytter de til Paris, hvor de hurtigt bliver optaget som medlem af tidens dekadente kunstnergrupper.
Efter kønsskifteoperationen ophæver den danske Kong Christian den Tiende deres ægteskab. Gerda Wegener gifter sig året efter Lili Elbes død med den italienske flådeofficer Fernando Porta og flytter med ham til Marokko. Ægteskabet opløses i 1936 og Gerda Wegener flytter tilbage til Danmark, hvor hun dør af et hjertestop i 1940, 55 år gammel.
Gerda Wegener-udstillingen er et grænseoverskridende skildring af en kunstner. Hun satte sig modigt op mod tidens tilknappede sexmoral, hvor kvinder formodes at sove med hænderne oven på dynen. Som erotisk menneske, kunstner og kvinde blæste Gerda Wegener højt og flot på konventionerne. Blandt andet er hendes illustrationer til diverse erotiske værker stadig i høj kurs blandt samlere, men det er som maler, at Gerda Wegener imponerer.
Hendes malerier og akvareller var et drillende blik bag facaderne og de stramme kjolesøm. Med sin tilsyneladende dekadente stil klædte hun tidens dobbeltmoral nøgen og trådte sammen med sin ægtefælle de første spæde trin på den seksuelle frigørelses tornede sti.