Selv om Arbejdermuseet i København har valgt at tage de store socialdemokratiske briller på med deres udstilling om Oktoberrevolutionen i Rusland, er den alligevel værd at besøge.

Du kan godt blive klogere på Oktoberrevolutionen, hvis du sætter prop på den socialdemokratiske stjernekikkert.

Det begynder helt godt med en opslået og original forside fra det danske Socialdemokratiske Ungdomsforbunds blad Fremad fra november 1917 med en begejstret kommentar til revolutionen i Rusland, "der giver os håb".

Så kommer oktoberdagene virkelig helt tæt på, da det er lykkedes museet af skaffe en – tilsyneladende – ægte løbeseddel fra arbejdersovjetten i Petrograd om, at den borgerlige regering er afsat og sovjetterne har overtaget magten!

I orkanens øje

Så kan vi studere breve og læse brudstykker fra artikler, skrevet af fire danskere, der oplevede revolutionen. En af dem var jurist og politiker Hermod Lannungs øjenvidneberetning fra revolutionsdagene i Petrograd. Han stod midt i orkanens øje. 

Lannung beskrev ærligt, hvad han så. Da han kom hjem til Danmark, arbejdede han resten af sit liv sobert for at oplyse om den nye stat, selv om han senere meldte sig ind i Det Radikale Venstre. 

Til sin dødsdag forblev han landsformand for Landsforeningen Danmark-Sovjetunionen.

Herefter kan man læse lidt af journalist Eduard Saltofts skriverier for Berlingske Tidende, der havde udsendt ham som korrespondent i Rusland i revolutionsåret. Ganske objektivt skrevet. Det var vist ikke gået helt op for borgerpressen, at arbejderne ville vende helt op og ned på Rusland og afskaffe privatejendomsretten til produktionsmidlerne.

Pludselig er det som om, et skarpt blik rammer dig på højre skulder. Nårh, det er blot den berømte tre meter høje statue af Vladimir Lenin, der står og kigger ned på dig fra sin piedestal. Det minder straks én om, at Arbejdermuseets ledelse var ekstremt modige, da de i 2004 tappert modstod en forarget borgerligheds raseri mod opstilling af statuen ved museet – endda trods en offentlig protest fra 20 socialdemokratiske folketingsmedlemmer.

Forbrydelser og massemord?

Men på den aktuelle revolutionsudstilling går det pludselig galt for den påståede objektivitet.

På plancher gør kuratorerne, der har arrangeret udstillingen, publikum opmærksom på, at "bolsjevikkerne satte sig på magten". Hvordan kan man det, når bolsjevikkerne allerede i juli 1917 havde opnået et helt almindeligt demokratisk flertal i Petrograds store sovjet, der fungerede som et regulært alternativt og folkeligt byråd? Hmmm.

Lige bagefter står der på plancherne, at bolsjevikkerne stod bag "forbrydelser begået i Sovjetunionen i kommunismens navn gennem resten af det 20. århundrede, hvilket kostede millioner af menneskeliv".

Ok, så. Stor mundfuld, må man sige. Her er den højresocialdemokratiske stjernekikkert virkelig stillet helt skarpt. 

Vi vælger at gå videre i udstillingen i håb om også at få andre synspunkter, der kan gøre os klogere på den største begivenhed i det 20. århundrede.

Næh, ikke helt. Vi får i hvert fald at vide, at der skete en "Lenin-dyrkelse" i Sovjetunionen, og at "de demokratiske rettigheder blev rullet tilbage". 

På første sal finder man ud af, at det danske socialdemokrati i januar 1918 officielt tog afstand fra den russiske revolution. "Man kan ikke ofre demokrati til fordel for socialisme", udtaler partiet. Det kan de selvfølgelig have ret i. Men var det nu også det, der skete i Rusland?

Novemberfesterne

Den anden del af Arbejdermuseets udstilling, der som den første, kunne have været noget større, kan man se plakater fra danske kommunisters fejring af revolutionsjubilæet hvert år. Der er også mange fotos. Det er sgu meget interessant.

I 1940'erne, 1950'erne og 1960'erne var tusinder samlet i Odd Fellow-palæet og Idrætshuset til Danmarks Kommunistiske Partis "novemberfester". Det var først med den udskældte DKP-formand Ole Sohn i 1987, at novemberfesterne blev til "oktoberfester".

Så får vi indblik i to andre danske kommunistiske strømningers fejring af revolutionsjubilæerne. Til sidst falder blikket rundt på de 40-50 bøger om revolutionen, der også er udstillet. Så slår hjertet dobbeltslag.

Den rabiate højreorienterede koldkriger Bent Jensens bog "Stalinismens fascination og danske venstreintellektuelle" har fået en central plads. Ved siden af står Erik Kulavigs bog "Det røde tyranni".

Hvad skal disse ekstremt højreorienterede bøger på et arbejdermuseum?

Nå, på vej ud i oktoberkulden blinker Lenin optimistisk og beroligende fra sin piedestal og hvisker, "Det skal nok gå altsammen, kammerat, trods alt".