Tonen slås an fra start: Sangen om Larsen fremført af kapelmesterinde Hannah Schneider iført sort, rødt og synthesizer. På omkvædet dukker koret af skuespillere op bag et transparent scenetæppe. Smukt, nutidigt og genkendeligt.

Udstyr, materielle goder og økonomisk tilskud i bytte for at "rette sig ind".

På scenen er Larsen (Esben Dalgaard) placeret i et "Mad Men"-agtigt kontormiljø, fuld af Møller-kollegaer og en bjæffende chef på overetagen. I et symbolistisk, surrealistisk billedsprog vises monotoniens, konservatismens og det konformes livløse væsen.

Larsen vil noget andet - han vil finde sin egen melodi. Gerne med dem der har lyst til at følge ham. Og med sin entusiasme får han kæresten (Edith) tændt på melodien. Mimikken og slap-stick humoren er drysset gavmildt ud over spillestilen og giver den originale tekst en ekstra dimension. Galskaben og det absurde forstærkes på en tankevækkende og underholdende måde.

Borgerlig bestikkelse

Næste bump på Larsen'ernes vej er hverdagen og "det man skal", personificeret i svigermors altdominerende aura af borgerlig bestikkelse af datteren. Udstyr, materielle goder og økonomisk tilskud i bytte for at "rette sig ind". Svigerfar (Jens Jørgen Spottag) er skrumpet ind og ned i sofaen. Larsen knækker og retter ind.

Ved hjælp af drejescene illustreres hverdagen, der gentages igen og igen og …. Først jubi-reklame-tv-stil-agtig-attitude der hylder forbrugerlivet, henad vejen mere og mere energiforladt og slidt. Et vellykket scenisk stunt. Men selvom Larsen følger spillets regler, forbigås han i forfremmelses-hierarkiet. Og svigermor tromler videre: "Edit, du sjasker med de bøgegrene". Og det får kæresten Edit til at træde i karakter. Jagten på melodien går i gang.

Abell var både dramatiker, scenograf og koreograf med et hav af regibemærkninger i sine tekster. Nørrebro Teater har taget det til sig og lavet en forestilling, der meget vellykket blander de forskellige ingredienser tilsat musik og sang. Det er der kommet en helstøbt forestilling ud af.

Kjeld Abells syn på verden

Kjeld Abell (1901-1961) var en del af det kulturradikale miljø omkring Poul Henningsen. Han fik et stort folkeligt gennembrud som dramatiker med stykket "Melodien der blev væk", som havde premiere på Riddersalen(1935) og blev 1930’ernes største danske teatersucces.

Historien om flip-proletaren Larsen der ønsker at gøre op med konformiteten, konservatismen og i stedet finde livsglæden, det improviserede og nysgerrige liv i fællesskabet. Abell var anti-nazist og måtte flygte til Sverige under Anden Verdenskrig. Han blev venner med kommunisten Mogens Fogh, som var med til at præge Kjeld Abells syn på verden og hans dramatik i efterkrigstiden.