Du kender dem godt. Der er formentlig et par i familien, altid hypnotisk optaget af deres smartphone – ved middagsbordet, i bussen eller S-toget, i klasselokalet.

Fem til ti procent af danske unge mellem 13 og 25 føler sig ensomme hver dag.

Det er unge piger eller drenge, der ikke kunne drømme om at forlade det 21. århundrededes elektroniske sutteklud, "los mobillos" et sekund, for tænk, hvis der skete noget vigtigt derude i cyberspace.

Fænomenet dækker over, at fem til ti procent af danske unge mellem 13 og 25 føler sig ensomme hver dag. Endnu flere oplever at møde ensomheden ind imellem. Det problem behandler teater MÆRKVÆRK i ungdomsforestillingen "+1".

Teatrets kunstneriske leder og skuespiller Anne Gry Henningsen bruger MÆRKVÆRK til at skabe oplevelser, der rammer ned i de unges liv og udfordringer. De kan være med til at perspektivere og sætte gang i dialogen om de tematikker, de unge udfordres af på vejen til at blive voksen.

– Vi bruger sindsygt meget tid bag skærme med at se på hinandens fremstillede liv, og mindre og mindre tid på at være i fysisk kontakt med hinanden, siger hun i stykkets pressemeddelelse. Og forestillingens instruktør Leiv Arne Kjøllmoen, uddyber.

– Vi kan ikke forhindre de unge i at blive ramt af ensomhed. Men vi kan gøre opmærksom på, at livet ikke er lig med ensomheden. Så det gælder om at finde de steder, hvor ensomheden ikke bor og dyrke dem.

Stykket er en indre monolog hos en pige, der er fanget i forestillingen om det liv, de andre lever og fremstillet på de sociale medier. I enkle billeder tegner "+1" et dystert portræt af en pubertetsramt teenagers flakkende forsøg på at "være på" – med kammerater, kærester, i skolen. Dramatiker Line Mørkeby har sat ord på de følelser og mønstre, der aftegner denne ensomhed i Raphael Frisenvænge Solholms funktionelle scenografi. 

At "+1" rammer sin målgruppe kunne opleves ved premieren, der blandt andet blev set af en ungdomsklasse fra Nørrebro, som er Teater Grobs bagland. Det er en på én gang rørende og rystende fortælling, der hele tiden balancerer hårfint mellem virkelighed og fantasi.

Nogle gange bliver disse unges fantasi til vrangforestillinger. Det kender vi fra nabolande som Sverige og Finland, hvor vrangforestillingerne forvandler sig til virkelig virkelighed. Det kommer der sjældent noget godt ud af.