Der er gennem filmhistorien lavet mange science-fiction film. Vi har set film om, hvordan menneskene er nået ud til de fjerne planeter, film om dødbringende virus og vulkaner der har lagt kloden øde.
Forestil dig, at din hjerne kunne sluttes til internettet og få adgang til den samlede informations-masse inden for forskning, finans, medicin og politik.
Ingen eller i hvert fald få science-fiktion film har hidtil vist, at vi også ved hjælp af teknologien og en anden samfundsform kunne få et ideelt samfund, hvor menneskene ikke længere blev udnyttet og bedraget af kapitalen.
Transcendence er en film, der spiller lidt på begge dele. Den handler om den udvikling, der er ved at ske inden for computerverdenen, hvor man er ved at nå længere end den menneskelige hjerne.
Transcendence foregår i en ikke særlig fjern fremtid. Hovedpersonerne afsøger grænserne for den meget sandsynlige mulighed, at mennesket kan komme til at gå for langt! På grund af vores evige forsøg på at skabe en bedre, mere effektiv og mere selvforstærkende verden ved hjælp af teknologi.
Vi har altid nogle, der vil det gode og andre, der vil det "onde".
Maskinstormere har vi altid haft, og i Transcendence har vi nogle meget moderne maskinstormere.
Det er en lidt svær film at følge med i. Man skal helst vide meget om computere og teknik for helt at kunne forstå filmen.
Filmens instruktør Wally Phister siger om filmen:
"Forestil dig, at din hjerne kunne sluttes til Internettet og få adgang til den samlede informations-masse inden for forskning, finans, medicin og politik. Hvad ville du gøre med den viden og ubegrænsede magt? Ville du bruge den til alles bedste, din egen fordel eller noget helt andet? - Filmen giver publikum chancen for at overveje det, hvis de nogen sinde skulle få valget."
"Hvad består samvittighed af? – Findes der en sjæl? Og hvis ja, hvor befinder den sig?"
Er man til science-fiktion film, og er man lidt af en computernørd, er Transcendence absolut en film, der er værd at se.