Det var musikalsk vældig interessant at høre, hvordan dødsmetal og keltisk folkemusik blev blandet af schweiziske Eluveitie under koncerten i Pumpehuset i København fredag i sidste uge.

Lyden af folkemusikken smelter organisk sammen med nutidens metal-tradition.

Netop udtryksformen i dødsmetal og folkemusik er noget nær så langt fra hinanden, som man kan komme.

Men det lykkes faktisk overaskende godt, når de ni musikere, der behersker alt fra fræsende guitarer, dundrende trommer og bas, til traditionelle instrumenter som sækkepibe, drejelire, violin, harpe og fløjte, giver den gas.

Folkelige rødder

Lyden af folkemusikken – grupppen synger flere sange på gælisk – tyder på, at Eluveitie har en bevidsthed om, at det er vigtig at knytte an til sit lands folkelige rødder og tradition – for overhovedet at videreudvikle sig musikalsk. Netop gælisk blev talt og sunget i det nuværende Schweiz indtil det sjette århundrede, før det gradvist blev erstattet af vulgærlatin, fransk og tysk.

>> LYT TIL Eluveitie HER:

Det var, som om oprørske frihedstoner fra Eluveities fløjter, drejelire og sækkepibe forfriskende piblede frem gennem det mudrede hav af tung bas og tromme, der til gengæld gav energi, tyngde og voldsom aggressivitet. Noget som folkemusikken måske kan mangle i disse moderne tider.

Den nye sangerinde i forgrunden, Fabienne Erni, synger flere af sangene på gælisk, mens den anden forsanger, Christian Glanzmann, mest growler eller synger på engelsk. Sangen "Call of the Mountains" var aftenens højdepunkt.

Mateo Sati stod lidt for meget, ret beskedent, i baggrunden, selv om han rent faktisk understøtter hele musikken og driver den melodisk frem med sin brug af alt fra varro-sækkepibe til karavaev-fløjte.

Pas på stemmen

At Eluveitie, der blev stiftet i 2002 og har udgivet syv album - kombinerer gamle udtryk med moderne, giver energi, fremdrift og vitalitet.

De har allerede etableret sig som et af de mest interessante bands på heavy-scenen i de seneste år, og de turnerer nu med "Evocation II –The Pantheon Tour", der fører dem rundt i Europa. 

Håber i den forbindelse, at Christian Glanzmanns stemme når at komme sig. Hans growlen må i dén grad tære på stemmebåndet. Og de kvindelige musikere med drejelire og violin må passe på deres hoveder, når de headbanger eller svinger håret fra side til side. Sådan bare et godt råd...