26 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Når den lille bliver helt

Filmanmeldelse

Når den lille bliver helt

Dejlig danske tegnefilm for de mindre med Cykelmyggen Egon og Minibillen

I "Cykelmyggen og Minibillen" har instruktørerne Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller taget fat om mobning og kammeratskab. Som en slags eventyr for både små børn og voksne.
FOTO: Dansk Tegnefilm 2
1 af 1

Flemming Quist Møller og Jannik Hastrup er efterhånden et par rutinerede herrer, når det gælder danske tegnefilm med et pædagogisk indhold.

Minibillen Mini, bliver mobbet af sine egne, flygter og havner hos en kiminel bande og bliver groft udnyttet.

Lige siden 60’erne og 70’erne har de underholdt børn og voksne med Cirkeline, Bennys Badekar, Jungledyret Hugo og ikke mindst Cykelmyggen Egon. De har begge et stort hjerte for de små og svage i vores verden.

Det er også tilfældet med deres nyeste tegnespillefilm "Cykelmyggen og Minibillen". Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller siger selv om deres nyeste film:
"Vores mål med denne film er at underholde børnene med en historie og et persongalleri, der i eventyrets form behandler emnerne mobning og kammeratskab på en måde, de nemt kan relatere til."

Det lykkes virkelig. Men det er ikke cykelmyggen Egon, der i denne film har hovedrollen. Det er derimod minibillen Mini, der bliver mobbet af sine egne, flygter og havner hos en kriminel bande og bliver groft udnyttet.

Men filmen krydres med dejlige sange, morsomme optrin og hele paletten af insekter er med.

Så det er helt oplagt her i løbet af sommeren, hvis vejret ikke er til skov og strand, at tage de mindre børn med i biografen. Er børnene alderen tre til fire år, og er det måske første gang barnet skal i biografen, er det en oplagt film at starte med.

Cykelmyggen og Minibillen bliver helt afgjort en klassiker, ligesom alle de øvrige tegnefilm Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller gennem årene har lavet. Fordelen ved at lave børnefilm er jo, at der hele tiden kommer nye generationer til.

 

12. jun. 2014 - 12:47   12. jun. 2014 - 12:57

Film

Jørgen Melskens
Anmelder
5

Cykelmyggen og Minibillen. Instruktører Jannik Hastrup og Flemming Quist Møller. Premiere idag.