”Mit navn er Katniss Everdeen. Jeg er 17 år, mit hjem er distrikt 12. Jeg var i Hunger Games. Jeg undslap. The Capitol hader mig. Peeta er taget til fange. De tror, han er død.”
Oprørernes leder, presser på for at få hende til at blive Sladredroslen, oprørenes symbol på kampen for frihed.
Sådan begynder den sidste nye film i serien om Hunger Games, med titlen ”Mockingjay - Del 1”. Hovedpersonen Katniss sidder gemt i Distrikt 13, messende sit mantra. Efter alt det hun har været igennem fysisk og psykisk, har hun svært ved at finde hold i virkeligheden.
Filmen foregår på Jorden i en måske ikke så fjern fremtid. Panem, hedder landet, og er delt op i 12 distrikter, hårdt styret af The Capitol, hvor tyrannen præsident Snow (Donald Sutherland) hersker fra. Der findes også et Distrikt 13, og her har oprørerne forskanset sig.
The Capitol har gennem 75 år afholdt Hunger Games, en slags gladiatorkampe, hvor en helt ung dreng og en pige fra hvert distrikt har kæmpet mod hinanden, indtil der kun er én overlevende tilbage. En måde at holde distrikterne nede på.
Oprør mod Capitols kontrol
Nu er Distrikt 12, Katniss' hjem, blevet sønderbombet af præsident Snow fra The Capitol, som en hævn mod Katniss´s trodsige stædighed. Den foregående film ”Hunger Games: Catching Fire” sluttede med, at hun under den sidste kamp i arenaen affyrer pilen, som kortslutter alle The Capitols kontrol systemer.
Katniss føler sig fanget i spillet mellem hende og magthaverne i The Capitol, samtidig med at Præsident Coin, oprørernes leder, presser på for at få hende til at blive Sladredroslen, oprørenes symbol på kampen for frihed. Og her leverer Oscar-belønnede Jennifer Lawrence igen en ægte og overbevisende fortolkning af Katniss' kamp for at overleve.
Fans må vente på klimaks
Mockingjay er filmatiseringen af første del af den sidste bog i Suzanne Collins trilogi. Instruktøren :: klarer det ganske godt med at vise oprørene i de forskellige distrikter.
Film baseret på bøger får ofte en hård medfart for ikke at være tro mod basismaterielet, men her er den røde tråd i bogen ganske tydelig i filmen.
For Hunger Games fans kan blive svært at vente til næste år på få klimakset i "The Hunger Games: Mockingjay – Del 2".



















