Den norske filminstruktør, Joachim Trier, regnes for at være i verdensklassen. Hans nyeste film "Louder than Bombs", er amerikansk produceret og var i år med fra starten ved hovedkonkurrencen i Cannes.
Filmen får os til at tvivle på vores egen hukommelse. Hvordan husker vi vores barndomsminder?
Det er imidlertid svært at finde det touch af genialitet, som han har vist i sin første spillefilm "Reprise", der i 2006 var den norske Oscarkandidat for bedste udenlandske film, - og i hans følgende film "Oslo, 31. August", som klarede sig flot i Cannes 2011.
"Louder than Bombs" er et melodrama. Isabelle, en berømt krigsfotograf er død tre år tidligere i en bilulykke. Meget tyder på, at det var selvmord. Hendes mand Gene er ikke afklaret på situationen og har aldrig fortalt sin yngste søn, gymnasieeleven Conrad, om dette. Nu da Isabelles kollega vil skrive en glorificerende artikel om hende, haster det med, at forberede Conrad på sandheden, men han ønsker overhovedet ikke at tale med sin far. Den gifte storebror Jonah tilkaldes, men det gør nærmest sagen værre.
Filmen får os til at tvivle på vores egen hukommelse. Hvordan husker vi vores barndomsminder? Hvorfor oplever de forskellige familiemedlemmer Isabelle så forskelligt? Hvilken indflydelse har hendes død haft på sønnernes opfattelse af familielivet?
Filmen starter meget fint og morsomt på fødeklinikken, hvor Jonah begejstret tager imod sin lille søn, for straks efter på hospitalsgangen at kaste sig ud i en affære med en fordums kæreste, hvis mor er døende af kræft. Han fortæller hende intet om sin kone og den lille nyfødte.
Via flashbacks fornemmer vi det familieliv, som huskes så forskelligt. Var Isabelles fotografier virkelig så fantastiske, at hele familien måtte ofres?
Filmen falder på en måde fra hinanden, når livsløgneren Jonah, spillet oplagt af Jess Eisenberg, ikke er på. Det er selvfølgelig underholdende at følge Genes spioneren på Conrad, der selvfølgelig opdager det og får endnu mere foragt for sin far, men det er ikke nok. Man taber interessen halvvejs inde i filmen.
Skuespillere i topklasse kæmper med deres roller i "Louder than bombs", uden at vi gribes af deres problemer. Trist at Joachim Trier ikke klarede springet til det store udland.




















