Når folk ikke kan betale gælden til den lokale mafia, må de "betale" med liv. Mange film har dette som sit plot, men instruktøren Alberto Rodrigues går sin film MARSHLAND tæt på Spanien. Året er 1980 og Spanien er ved at kaste fascismen af sig efter general Frankos død i 1975.

De lokale fattige arbejdere vil gerne væk fra dette sted, og de unge drømmer om at tage flugten.

I det mudrede floddelta ved Guadalquivir i Sydspanien forsøger to politibetjente at opklare indtil flere mord på og bortførelser af unge kvinder. Ligene dukker op i kanalerne ved ris markerne, som en advarsel til lokalbefolkningen. Hvem advarer?

Opklaringsarbejdet er lige så forgrenende som floddeltaet, og det er lige så vanskeligt at hive oplysninger ud af de lokale, som at hive noget op af flodens mudder.

De lokale fattige arbejdere vil gerne væk fra dette sted, og de unge drømmer om at tage flugten. De der ejer, styrer og regerer vil gerne have mordene opklaret inden rishøsten med dens besværlige strejker. Siger de da.

Kampen står også mellem de to betjente, Juan og Pedro. Begge er uddannet og optaget i det spanske politi, Juan i tiden under og Pedro efter Franko-styret. De arbejder efter hver deres menneskesyn og metoder, meget symbolsk for Spaniens situation med at kaste det gamle styre af sig i 1980.

Hvordan og hvor længe slæber det gamle samfund sine undertrykkende mekanismer med sig ind i et nyt? Det er en interessant vinkel, og Alberto Rodrigues forsøger i høj grad at vise hvordan. Filmen burde gøre tydeligere, hvilket diktatur der var under Franko. Det er jo 40 år, siden han døde. Ellers kommer den til at ligne de mange film, der også handler om liv for penge. 

Spanien og Portugal fortsatte som fascistiske lande i Europa efter Anden Verdenskrigs afslutning. Portugal gjorde sig fri af fascismen med Nellikerevolutionen i 1974. Året efter i 1975 døde Franko, og Spanien øvede sig på at blive et demokrati, men hvor blev de af, som tidligere havde styret?