Den tyske krimiforfatter Mechtild Borrmanns "Den, der bryder tavsheden" er en klassisk opklaringskrimi, hvor noget i fortiden bringes frem med fatale følger. Bogen har to dele. En nutid hvor jagten på fortiden er det centrale og så fortidsdelen, hvor beskrivelsen af livet under nazismen står i centrum.

Noget ved billedet af faderen smuldrer langsomt.

Under en oprydning i sin afdøde fars gamle papirer, en rig industrimand i efterkrigstiden, finder Robert Lubisch et SS-legitimationskort og et fotografi af en smuk, ukendt kvinde. Det forvirrer ham, da faderen jo bare havde været en almindelig tysk soldat. Eller hvad?

Robert Lubisch forsøger at finde ud af sammenhængen på en rejse tilbage til egnen og fortiden, hvor faderen voksede op i nazitiden, og en grusom historie om forelskelse og svigt, stikkeri og mord dukker frem langsomt frem. Noget ved billedet af faderen smuldrer langsomt.

I jagten på sandheden møder han en journalist, der lugter en stor skandalehistorie, og som er villig til at ødelægge faderens omdømme. Pludselig er hun myrdet. Lubisch er rystet og det går op for ham, at han har vækket en slumrende tiger.

Lubisch får kontakt med seks personer som var unge under nazismen og via dem får vi et glimrende indblik i forholdende i det lille samfund Niederrhein under nazismen. En karrieremulighed for nogle og en dødsdom for andre.

Deres livshistorie ændrer billedet af faderen for altid.

Bogen giver, ud over spændingen, et fint og nuanceret billede af livet i Tyskland i en ond tid.

"Den, der bryder tavsheden" er en fantastisk krimi. Den modtog i 2012 "Deutscher Krimi Preis", der er Tysklands største krimipris.