Kirsten Thorups nyeste roman, "Erindring om kærlighed", handler mestendels om om et kompliceret forhold mellem en mor, den fallerede skuespiller Tara, og hendes datter Siri. Et forhold hvor kærligheden mellem dem binder, frastøder og fastholder.

Kirsten Thorup kan i et simpelt men spændstigt sprog oprulle et hverdagsdrama, så man er fastholdt fra start til slut.

Den er samtidig et kraftfuldt tidsbillede fra anden halvdel af det tyvende århundrede. Forfatteren har foretaget en intens, konsekvent og radikal udforskning af de spændingsfelter, der ligger i et nært familieforhold.

Bindingerne tynger

I starten spørger Tara sig selv: "Hvor kommer jeg fra?" og "Hvem er jeg?". Eksistentielle spørgsmål alle har stået over for, men som fylder hos Tara, der naturligvis også har sine problemer med egne forældre, primært moderen. Bindingerne tynger.

Vi indføres i Taras liv som går fra en opvækst i provinsen hos en ustabil mor og en ukærlig far, over en skuespillerskole i London til dramakurser i København. Tara opgiver skuespillerkarrieren, da hun ikke kan finde ud af, hvad der er hende, og hvad der er skuespil. Identitetskrisen er startet.

Perioden, som er flot beskrevet, er præget af mellemøstenkonflikten, krigene på Balkan, klimatopmøder og livet i venstresnoede kollektiver. Senere indgår Tara et proforma-ægteskab for at hjælpe en flygtning fra Mellemøsten. Et forhold som naturligvis giver kulturelle sammenstød. Hun bliver en flakke i sit eget liv. Kun moderrollen er fast. Tvunget af nødvendigheden.

Faderen til datteren Siri har forladt hende, og blandt mange roller bliver livet som alenemor hendes nye rolle. En rolle hun tydeligvis ikke altid magter, og Siri fjernes flere gange, inden hun som 15-årig flytter hjemmefra.

Gribende kvindeportrætter

Indtil dette tidspunkt er historien fortalt i tredje person, hvilket betyder, at Thorup får plads til at veksle mellem Taras og Siris vinkler. Begge præget af svigt og smerte. Gribende læsning.

Nu følger historien om Siri, der jagtes af Tara, og hun forsøger naturligvis at holde sig på afstand i kampen for sin egen identitet. Siri lykkes som kunstner i modsætning til moderen. Hun bruger sig selv i sin kunst.

Kirsten Thorup er i undertegnedes øjne en af vor tids største kvindelige arbejderforfattere, der i et simpelt men spændstigt sprog kan oprulle et hverdagsdrama, så man er fastholdt fra start til slut. Slutningen er en overraskelse, der også overraskede denne anmelder.

En imponerende og gribende bog. Thorup kan det med kvinde og tidsportrætter. Det er muligt at Kirsten Thorup, trods sit smukke forfatterskab, har skrevet sin bedste bog med "Erindring om kærlighed".