Stakkels søstene Juhl. Det er gået i stå, det pokkers liv. Pludselig er der gået 39 år med at udskyde den næste oprydning. Kasserne hober sig op overalt, anarkiet råder, og kampen mellem de to kvinder er til tider ganske skrap. Men så snupper den ene sig lige en lille pibe tobak, og den anden varmer teen og så går tingene – og tiden – atter i stå.

Julehistorien "Kryb udenom" på Får 302 står i undvigelsens tegn. Der er så meget, der er så svært at tackle, når man blot er to efterladte kvinder. Deres dominerende, egocentriske mor er forlængst rejst til Spaniens guldkyst for at realisere sig selv og sine kunstneriske drømme. Tilbage sidder de to piger og en bror, der dybest set er lykkelig for at være fri for familieriet.

Pauli Rydberg har iscenesat dramatiker Annegrete Krauls komiske tragedie om et spildt liv, holdt op af spindelsvævstynde drømme og betontykke løgne. Kærligheden, tilværelsen, alt er et stort selvbedrag, men det er hyggeligt, og så er der ingen grund til at gøre mere ved det.

Men virkeligheden trænger sig på i form af hære af unge, selvudviklede andelshavere i den ejendom, som søstrene har beboet i en menneskealder. Tingene spærrer for barnevogne og gravide trunter, der skal have det mest mulige ud af deres andelsindskud og som ikke bare finder sig i de to excentriske søstre og deres efterladte vraggods på hovedtrappen.

Komedie eller tragedie? "Kryb udenom" balancerer på knivsæggen mellem klumpen i halsen og det befriende latterbrøl, men julen sejrer til sidst. Viceværten dukker op som julemand og får brudt isen, stilstanden, magtesløsheden. Det er den gode nyhed. Den dårlige er selvfølgelig, at der er så meget, der kan gå galt i dette skrøbelige liv. Birgitte Prins og Charlotte Elisabeth Munksgaard gestalter de fortabte søste fint og følsomt, og man under dem deres årlige dosis af julehyggen.

Gid den ikke blæser væk i forandringens kolde vinde.